Det spørgsmål er blevet vendt og drejet i hovedet på Henning Dons, der er arbejdsmiljørepræsentant i Københavns Brandvæsen. Indtil nu har han været tavs.
"Jeg ved godt, at når I skriver det her, ryger jeg i rigtig 'bad standing'. Hvis de kan fyre mig, gør de det uden musik. Man vil være glad for at slippe af med en af de besværlige stemmer," siger Henning Dons til Avisen.dk.
Læs også: Alt for dårlig sikkerhed hos Københavns Brandvæsen
Avisen.dk har bragt en række artikler om arbejdsforholdene i Københavns Brandvæsen. En københavnsk brandmand havde været i livsfare under en røgdykkerøvelse i Malmø, og en kollega var varmekollapset under meget identiske omstændigheder to måneder forinden. Han har nu besluttet at stå frem og fortælle om forholdene.
"Min arbejdsplads er fløjtende ligeglad med arbejdsmiljøet," siger Henning Dons.
"Jeg bliver ikke ordentligt informeret. Jeg kan ikke få et overblik over arbejdsskader. Når jeg spørger, bliver de sure. Jeg oplever, at de er fuldstændigt ligeglade med, hvad jeg siger," siger Henning Dons.
Har flere gange bedt om ulykkesundersøgelser
Han er 54 år gammel, har arbejdet i brandvæsenet i 30 år og har været Arbejdsmiljørepræsentant siden 2009.
"Jeg påpegede, at vi skulle have en ulykkesundersøgelse allerede efter det første uheld i Sverige. Jeg efterspurgte en undersøgelse, så man kunne forebygge ulykker, men man gjorde ikke noget før det var for sent," siger Henning Dons.
"Jeg er frygtelig ked af det. Nu skete det samme igen med voldsom kraft. Jeg føler, at de sidste uheld kunne være undgået, hvis vi var kommet i gang med det samme."
Fra hans synspunkt er det symptomatisk for sikkerhedskulturen i Københavns Brandvæsen.
"Ulykker bliver ikke undersøgt, så de kan forebygges. 43 kollegaer er kommet alvorligt til skade i år. Der har været 33 hændelser. Det med arbejdsskader er så dybt forankret, at det får lov til at ske igen, igen, igen," siger Henning Dons til Avisen.dk.
Han fortæller om et konkret eksempel, hvor en person skader ryggen under en nedfiringsøvelse.
"Vægten strammede så meget, at ryggen tog skade. Ingen blev stillet til ansvar, men manden måtte gå på pension."
Der er en machokultur
"Det er en kultur, hvor skaderne bliver usynlige og ikke registreres. Kollegaerne får alle mulige skader, og så er der indrettet den her macho-kultur, hvor man ikke taler om, hvad der gik galt. Men jeg kan jo høre det, for de fortæller det, når man mødes."
Af den grund giver han ikke så meget for de "flotte ord", fra ledelsen om at sætte arbejdsmiljøet i højsædet og blive miljøcertificeret.
"De pæne ord ser godt ud på papiret, men den virkelige verden rammer de ikke," siger Henning Dons, der mener, at man spænder ben for folk, der taler "sikkerhedens sprog".
