Brandfolk bekæmper ild på kraftværk

Avedøreværket på Avedøre Holme syd for København gav kraftig røg. Brand i 50 meters højde.

Kraftig røg væltede søndag ud fra Avedøreværket syd for København.

Adskillige brandfolk blev kastet ind i opgaven med at slukke branden, og politiet bad borgerne i området om at lukke døre og vinduer.

Ikke fordi røgen var decideret giftig, men fordi den kunne være generende.

Ilden opstod på et transportbånd, oplyser Dong Energy til ekstrabladet.dk.

- Det er oppe i 50 meters højde, så det er lidt tricky for brandvæsnet at foretage slukning, siger vagtchef Brian Larsen i Københavns Vestegns Politi til Ritzau.

Indsatsen gjaldt om at forhindre ilden i at brede sig.

De lokale brandfolk fik assistance af kolleger fra Københavns Brandvæsen, og også Beredskabsstyrelsen rykkede ud, oplyser politiet.

Først på eftermiddagen lød meldingen, at ilden var under kontrol.

Ingen mennesker kom noget til.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik