Brandfolk angrebet med kanonslag under slukningarbejde

To brandfolk måtte til behandling på skadestuen med åbne sår i ansigtet, da Nordsjællands Brandvæsen nytårsaften blev kaldt til containerbrand på Nordvej.

Brandfolk blev angrebet med store kanonslag af en gruppe anden generations indvandrere. Det skriver Helsingør Dagblad

Fire åbne sår i ansigtet, småskræmmer og midlertidig skade på hørelsen blev nytårsgaven til to brandmænd fra Nordsjællands Brandvæsen, da de sammen med andre kolleger nytårsaften ved 21-tiden blev kaldt til containerbrand på Nordvej i bebyggelsen Nøjsomheden i Helsingør.

Mellem 50 og 100 unge mennesker havde samlet sig omkring den brændende container, da brandvæsenet ankom, og nogle af de tilstedeværende begyndte at kaste kanonslag efter brandmændene for at forhindre dem i at slukke containerbranden.

Brandvæsenet måtte tilkalde politiet, der hurtigt kom til stede for at forsøge at dæmpe gemytterne.

- Tankvognen og en sprøjte kørte til Nordvej, der er temmelig smal. Situationen var meget anspændt, og den udviklede sig. Da brandmændene ville trække sig tilbage til brandbilerne for at afvente politiets ankomst, var der kørt privatbiler foran brandbilerne, så brandmændene ikke kunne komme ind i dem. De var fanget mellem brandbilerne og gruppen, der kastede kanonslag mod dem - om bilerne var placeret der med vilje er svært at sige. Politiet ankom, og vi kunne færdiggøre slukningsarbejdet, forklarer indsatsleder Kim Welle fra Nordsjællands Brandvæsen.

Medlemmer af fædregruppen på Nøjsomheden kom til stede for sammen med politiet at sætte en dæmper på den anspændte situation, og i følge indsatsleder Kim Welle var fædregruppen til stor hjælp.

- Denne episode kan godt få konsekvenser. Det kan nemlig blive sådan, at brandvæsenet ikke vil køre til brande i Nøjsomheds-området uden politi-eskorte, hvis balladen fortsætter, og sådan skulle det meget nødigt blive, siger indsatsleder Kim Welle.

Vagthavende ved Nordsjællands Politi meddeler, at der ikke var nogen anholdelser i forbindelse med balladen på Nordvej.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik