Brandchefer frygter dyr slukning

Tre milliarder ekstra om året. Så dyr kan regningen for de kommunale brandvæsner blive, hvis ikke de nuværende dagpengeregler laves om. Reglerne betyder, at deltidsbrandmænd, der mister deres hovederhverv, bliver trukket i dagpenge efter 30 ugers ledighed.
Beredskabschefer frygter derfor, at den billige model, hvor en stor del af rednings- og brandslukningsopgaverne i Danmark udføres af deltidsansatte brandmænd, kan gå op i røg.
- Vi har nogle borgere, der vil yde noget for andre, men som bliver ramt på pengepungen for det. Det er ikke rimeligt, siger beredskabschef Niels Mørup fra Nordsjællands Brandvæsen.
Han støttes af formanden for de kommunale beredskabschefer, Jesper Djurhuus, der er beredskabschef i Rudersdal og Hørsholm.
- Hvis udviklingen fortsætter, forestiller jeg mig, at vi må have fuldtidsansatte til at sidde og vente på udrykning i dagtimerne og tilkaldefolk om natten. Det vil blive markant dyrere, siger han.
Torsdag fremsatte Bjarne Laustsen fra Socialdemokraterne beslutningsforslag i Folketinget om, at deltidsbrandmænd skal have vederlag på samme måde som kommunalpolitikere i stedet for løn og dermed undgå 30-ugersreglen.
Men den model er Venstre ikke med på. Partiet mener, at det vil fratage deltidsbrandmændene deres lønmodtagerrettigheder og samtidig give dem en særstatus i forhold til andre lønmodtagere.
- Vi har ikke som samfund råd til at fuldtidsansætte, så det er et reelt problem. Men vi er ikke kommet frem til den rigtige løsning endnu, siger Marion Pedersen (V).
Regeringen har nedsat et udvalg til at se på problemet. Det ventes færdigt til oktober.