Det sker på trods af, at politikere, fagforeninger og arbejdsgivere er enige om, at efteruddannelse af ansatte er en afgørende del af at få gang i dansk økonomi. Det skriver Ugebrevet A4.
I vognmandsfirmaet Rømming Transport i Glostrup vest for København har man prøvet kræfter med at få tilmeldt chauffører til kurser og få offentlig støtte til det.
»Det kan virke fuldstændig uoverskueligt. Så jeg kan meget nemt forestille mig, at en lille vognmand, som ikke er vant til at agere i systemet, giver op på forhånd,« siger regnskabsmedarbejder Lisa Pedersen.
Ingen tvivl om, at virksomheder dropper efteruddannelse pga bøvl
Rømming Transport er langt fra det eneste transportfirma, der oplever bøvl med at få folk på kursus. Det oplyser Anders Christiansen, som er konsulent i firmaet Transporthuset, der gennem en årrække har rådgivet vognmænd og fragtvirksomheder. Blandt andet om at få efteruddannet medarbejdere og få offentlig støtte til det.
»Der er ingen tvivl om, at det er blevet så bøvlet at få offentlig støtte, at især mange mindre virksomheder vælger at betale ved kasse et - eller helt dropper efteruddannelse og opkvalificering af deres medarbejdere,« siger Anders Christiansen.
At bureaukratiet spænder ben for efteruddannelse, kender man alt for godt til blandt især mange mindre virksomheder. Det oplyser chefkonsulent Louise Holm Sommer fra Dansk Erhverv, der repræsenterer 17.000 virksomheder.
Kursusaktivitet på AMU-centre er faldet markant
»Mange arbejdsgivere anfægter alt det administrative bøvl, der er med efteruddannelse. De har svært ved at finde de konkrete kurser; og det er besværligt at tilmelde folk og få VEU-godtgørelse,« siger Louise Holm Sommer.
Siden 2010 er kursus-aktiviteten på landets centre for arbejdsmarkeds-uddannelse (AMU-centre) faldet markant. Fra 2010 til 2013 med ikke mindre end 41 procent, viser tal fra fem AMU-centre. En del af faldet kan skyldes, at virksomheder går død i bureaukratiske krav. Det vurderer direktør Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler, hvor mange AMU-kurser foregår.
»Nedgangen i kurser på AMU-centrene har flere årsager, blandt andet at godtgørelsen er blevet sat ned, og lediges muligheder for selvvalgt uddannelse er blevet begrænset. Men en af forklaringerne er også, at især mindre virksomheder løber sur i bureaukratiet,« siger Lars Kunov.
En virksomhed skal igennem 17 skærmbilleder for at sende folk på efteruddannelse
En hel del af kritikken for bureaukratisk bøvl retter sig mod Undervisningsministeriets portal EfterUddannelse.dk.
»EfterUddannelse.dk opleves som bøvlet og besværlig at gå til. Der stilles krav om så mange oplysninger, at virksomheder, der ikke så tit skal have folk på efteruddannelse, løber sur i det,« siger Louise Holm Sommer fra Dansk Erhverv.
Hun henviser til, at en virksomhed skal igennem ikke færre end 17 skærmbilleder med underpunkter på EfterUddannelse.dk for at sende fem medarbejdere på AMU-kursus.
Projektchef Kurt Bøge i Undervisningsministeriets styrelse for it og læring, UNI-C, der driver portalen, forsikrer, at der arbejdes på at forbedre portalen. Blandt andet forholder man sig til 29 forslag til forbedringer, som styrelsen har modtaget fra VEU-rådet.
»Undervisningsministeriet og UNI-C har svaret på de 29 regelforenklingsforslag. En del af forslagene kan allerede lade sig gøre; nogle af dem arbejdes der på; og nogle kræver tekniske ændringer.«
