Børnelokker udløser alarm i Solrød

Solrød Kommune advarer nu alle institutioner og skoler om at være på vagt, efter at flere børn i går blev kontaktet af en fremmed mand i en hvid varevogn.

Mandag blev to drenge i DAGBLADET Køge på 10 og 11 år ved to forskellige episoder kontaktet og stoppet af en fremmed mand i en varevogn. Den ene blev blandt andet tilbudt en tur i biografen.

Både lørdag og torsdag fik børn i Solrød Strand lignende tilbud af en fremmed mand, og ifølge Karlslunde Politi er der ikke længere tvivl om, at der er tale om den samme gerningsmand.
- Der er formentlig tale om den samme person. Vi efterforsker intenst i øjeblikket, og vi har skærpet patruljeringen i området, siger Kjeld Trøjborg fra Karlslunde Politi og fortsætter:
- Vi har også orienteret Solrød Kommune og SSP. Vi beder alle forældre i Solrød om at fortælle deres børn, at de under ingen omstændigheder skal tale med fremmede eller følge med dem.
Manden i varebilen har skabt bekymring i alle afkroge af den lille kystkommune.

Solrød Kommune udsendte allerede fredag en advarsel til personalet på alle kommunale institutioner og skoler og bad dem være på vagt.
På facebook bliver budskabet spredt af forældrene selv, og et privat vagtselskab har bedt sine vagter bistå politiet i eftersøgningen.
Formanden for Familie- og Uddannelsesudvalget i Solrød Kommune, Tonny Lauridsen (S), er rystet over situationen.
- Det er forfærdeligt. Der må være tale om en person, der er syg i hovedet. Det her er noget, vi tager meget alvorligt. Det er klart, at børnene er meget sårbare, når de skal til og fra for eksempel sfo, siger Tonny Lauridsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik