Børnehave-ansatte ønskes fyret

Tre ansatte tog den 13. september på udflugt med ti børn til Udsholt Strand, men fik ikke det ene barn med i bussen, da de tog hjem. De har nu fået meddelelse om, at Gribskov Kommune påtænker at fyre dem.

Gribskov Kommune vil ikke vente på, at konsulenter fra Kommunernes Landsforening får undersøgt ledelsesstrukturen på daginstitutionsområdet, inden der skal skrides ind over for en pædagog og to medhjælpere i Engerød Børnehave. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

De tre ansatte tog den 13. september på udflugt med ti børn til Udsholt Strand, men fik ikke det ene barn med i bussen, da de tog hjem.

De har nu fået meddelelse om, at Gribskov Kommune påtænker at fyre dem.

Fyringssagen fastholdes, selv om foreløbig 45 forældre har skrevet under på, at de fortsat har tillid til de tre, og at de ønsker at beholde dem.

De mener desuden, at kommunen bør vente med at skride til handling, til ledelsesstrukturen er undersøgt.

Engerød Børnehave er en del af Helsinge Børnehuse, som er en sammenlægning af fire daginstitutioner. Det øverste administrative og pædagogiske ansvar ligger hos to områdechefer, som tillige har ansvar for to sammenlagte institutioner i Blistrup samt den kommunale dagpleje.

I BUPL udtrykker faglig sekretær Dorte Elgaard glæde over undersøgelsen.

Flere andre kommuner kører med en tilsvarende ledelsesstruktur, uden at det har givet anledning til problemer, siger hun.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik