1900 børn, 400 pædagoger og 50 pensionister slap sangglæden ud, da der torsdag blev fejret Små Synger Sammen Dag på Bellahøj Friluftsscene.
Hele 50 skoler og institutioner deltog i sangfesten, hvor gamle klassikere som 'Lille Peter Edderkop', 'Mariehønen Evigglad' og andre velkendte børnesange blev spillet af et live-band - med hele pladsen som kor.
De fleste af institutionerne kom fra områderne Brønshøj, Husum, Tingbjerg, Bispebjerg, Nordvest og Vanløse, men også børn fra blandt andet Amager, Nørrebro, Frederiksberg, Gentofte havde taget turen til Bellahøj.
De små var forberedte
Alle børn havde øvet sig i en måned op til dage på de mange sange, så de var klar til at synge for fuld hals.
I år blev børnene bakket op af de musikalske værter Trolle og Tormod samt kortrioen Snip Snap Snuderne, der sammen med band, fik hele friluftsscenen til at rocke og rulle.
Det er en sand fornøjelse at se så mange børn synge, danse og være glade
Årets tema var dans og reggae, så alle sangene havde fået lidt reggae over sig, siger Peter Rønn.