Børn bliver håndplukket til at blive hjemme

Forældre til 1.200-2.500 børn i Frederiksberg Kommune vil i de kommende dage få besked om, at deres børn ikke kan blive passet i daginstitution fra på onsdag, skriver Berlingske Tidende.

Onsdag begynder medlemmerne af Landsforeningen af
Socialpædagoger (LFS), der er organiseret i Fag og Arbejde
(FOA), at strejke, og det kommer til at ramme samtlige 70
institutioner i Frederiksberg Kommune. Det er dog kun
pædagogmedhjælperne, der er organiseret i LFS, og derfor
strejker. Det betyder, at pædagogerne ikke kan have så mange
børn som normalt, og altså må nogle af ungerne blive hjemme fra
på onsdag. »I hver institution vil et antal børn svarende til
det antal pædagogmedhjælpere, der ikke er der, få besked om, at
de ikke må vise sig, før konflikten er slut,« fortæller Jan Hoby
fra LFSs forretningsudvalg: »Det er temmelig usædvanligt. Louise
må godt komme i SFO, men hendes bedste veninde må ikke.« Han
forklarer, at det er op til lederne af de enkelte institutioner
og den kommunale forvaltning at finde ud, hvem der ikke må blive
passet i løbet af konflikten. Yderligere ni kommuner, bl.a.
Rudersdal Kommune, kommer fra på onsdag i samme situation som
Frederiksberg Kommune. Hvis konflikten fortsætter, vil kommunale
dagplejere på Frederiksberg fra 28. april også blive involveret
i den. Konflikten betyder også, at alle 19 kommunale
institutioner i den indre by i København lukker fra på onsdag.

Redaktionel kontakt:
Berlingske Tidende


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik