Borgmestre: Vores lønnede bijob kan skabe interessekonflikter

Kvababbelserne kan hobe sig op for borgmestre og andre folkevalgte, når der skal balanceres mellem det folkelige mandat og lønnede sidehverv. 

For hvis man som borgmester er bestyrelsesmedlem eller formand for eksempelvis det lokale forsyningsselskab, kan det give anledning til interessekonflikter.

Det siger eksperter og flere borgmestre til TV 2 Lorry.

- Hvis byrådet har nogle ønsker af økonomisk karakter, som bestyrelsen (i forsyningsselskabet, red.) ikke vil sige ja til, kan der komme en interessekonflikt, siger borgmester i Greve Kommune, Pernille Beckmann (V).

Borgmester i Gribskov Kommune, Anders Gerner Frost (NytGribskov) er enig.

- Det er sundt nok, at det ikke er borgmestre, der sidder så meget inde i den daglige drift af kommunen og samtidig sidder med forsyningsselskabets interesser. På den måde får man skilt det fra hinanden, siger Anders Gerner Frost.

TV 2 Lorry fortalte mandag, at de 34 borgmestre i hovedstadsområdet har mellem nul og otte lønnede sidehverv med en gennemsnitlig indtjening på omkring 198.000 kroner.

Eksperter: Der kan være problemer

Flere af borgmestrene mener, at deres bijobs i eksempelvis forsyningsselskaber, affaldsselskaber, tværkommunale udvalg og private fonde og bestyrelser skaffer dem indsigt, netværk og indflydelse på borgernes vegne.

Men der er samtidig tale om en indtægtskilde for dem, og for professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, Robert Klemmensen, er det åbenlyst, at der kan opstå interessekonflikter, når man har flere kasketter på.

- Det store problem er jo, at man kan komme i tvivl om, hvis interesser de her folkevalgte varetager. Er det virksomhedernes? Er det kommunernes? Eller er det deres egne privatøkonomiske interesser? Det er ikke hensigtsmæssigt, at det kan være uklart, siger Robert Klemmensen.

Hvis et forsyningsselskab er et aktieselskab, er et kommunalpolitisk bestyrelsesmedlem bundet af at pleje selskabets økonomiske interesser. Hvis det omvendt er et interessentselskab, kan man som byrådsmedlem handle mere frit i den pågældende bestyrelse.

Ifølge loven skal en politiker trække sig, hvis vedkommende er inhabil i en sag, der skal behandles i byrådet. Men effekten er tvivlsom, lyder det fra kommunalvalgsekspert Roger Buch.

- Det er fint nok, at vi har regler, men det bliver hurtigt lidt kunstigt. En borgmester kan godt være inhabil og blive sendt udenfor døren, hvis man i kommunalbestyrelsen sidder med en sag om forsyningsselskabet, hvor han er bestyrelsesformand. Men alle ved jo godt, hvad borgmesteren vil have, der bliver besluttet, og så kan det være svært at gøre det modsatte af det, siger Roger Buch.

Du kan se alle borgmestres bijobs her. 

Borgmestre: Der er ingen problemer

I Albertslund Kommune er Steen Christiansen (S) en af de borgmestre, der også sidder i forsyningsselskaber. Han er således formand for Vestegnens Kraftvarmeselskab, og er også bestyrelsesmedlem i Vestforbrændingen. Han mener ikke, at der generelt er problemer med modstridende interesser eller inhabilitet.

- Det skal nok passe, at der har været en enkelt sag eller to, men det er ikke et stort og gennemgående problem på nogen måde, siger Steen Christiansen.

Hvordan agerer man, hvis der er problemer?

- Der er juridiske rådgivere inde over, som tolker lovgivningen. Det, der er vigtigt, er, at man selv er opmærksom på, om der kan foreligge inhabilitet. Og så skal man gøre opmærksom på det, siger Albertslund-borgmesteren.

Roskildes borgmester, Tomas Breddam (S), har ikke i sin tid som folkevalgt oplevet, at der har været problemer med interessekonflikter.

Omvendt har det været en styrke, at kommunen har haft sæder i forsyningsselskaber og forbrændingsselskabet.

- Det er vigtigt, at vi koordinerer på tværs, så vi hele tiden sikrer, at vi når det overordnede mål om en grøn omstilling, siger Tomas Breddam.

Borgmester efterlyser uddannelse til byrødder

I Greve Kommune fremhæver borgmester Pernille Beckmann et konkret og virkeligt eksempel på, at der kan opstå interessekonflikter, når byrådspolitikere sidder i det lokale forsyningsselskab.

Selskabet skal renovere et renseanlæg, men der kan være forskellige holdninger til, hvor mange penge der skal bruges på det.

- Det kunne eksempelvis være, hvis byrådet gerne ville have en større renovering med flere tiltag og højere kvalitetsniveau, end selskabet har råd til. Så kan der opstå en interessekonflikt, siger Pernille Beckmann.

- Det er et virkeligt eksempel. Nu tror jeg ikke, det bliver et problem, for vi kommer til at balancere det meget godt. Men det kunne have været et problem.

Og hvis du så sad som borgmester i den bestyrelse og byrådet krævede, at det skulle være dyrere, for ellers ville vandkvaliteten ikke være god nok eksempelvis?

- Det ville jeg ikke kunne sige ja til, fordi jeg skal tale selskabets interesser.

Er det ikke et eksempel, der viser, at man så burde droppe at have byrådsmedlemmer til at sidde i eksempelvis et forsyningsselskab?

- Det har der været mange diskussioner om. Men det synes jeg ikke, for hvis man skal værne om demokratiet, så er det godt, de er der. De bringer også noget virkelighed med til bords, i stedet for, at der sidder en professionel bestyrelse, der ikke vidste, hvad der rører sig i byen, siger Pernille Beckmann.

Greve-borgmesteren foreslår i stedet, at lokale byrødder bliver skolet bedre i at gennemskue deres roller i byråd og bestyrelser.

- Dem, man udpeger til bestyrelser i kommuner, mangler grundlæggende uddannelse til at adskille, hvornår man er ejer-repræsentant, og hvornår man er bestyrelsesrepræsentant, siger Pernille Beckmann og uddyber:

- Nogle gange er det sådan, ‘hvilken kasket har man på?’ For når man bliver udpeget til bestyrelsen, så har du til opgave at tale selskabets interesse. Det er svært, når man repræsenterer en kommune. Nogle folkevalgte kan profitere meget godt af at lære at skille tingene ad, siger Pernille Beckmann.

Ziegler: Ingen konflikter med private poster

En stribe borgmestre i hovedstadsområdet er repræsenteret og får løn for at sidde i forskellige udvalg i Kommunernes Landsforening (KL). De er alle enige om, at interessekonflikter her nærmest er ikke eksisterende.

Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler (K), er formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, hvor han blandt andet forhandler overenskomster med lærere og pædagoger. Her behandler han også sager om løntvister i kommunerne.

- Hvis der kom en sag fra Høje-Taastrup Kommune, ville jeg ikke kunne tage den. Men der har ikke været nogen, siger Michael Ziegler til TV 2 Lorry.

Den konservative bykonge udmærker sig desuden ved at have en række bestyrelsesposter i private virksomheder og fonde. Han mener ikke, at Høje-Taastrup får særlige vilkår i Dansk almennyttige Boligselskab (DAB), fordi han sidder i bestyrelsen der.

- Og hvis det var, er der jo inhabilitetsregler. Så skal man vurdere, om man har en personlig interesse, siger Michael Ziegler.

Du er jo også medlem af Rockwool-fondens bestyrelse. De kan uddele penge til socialøkonomisk forskning, fordi de tjener penge på at have en aktiepost i Rockwool. Og Rockwool har hovedsæde i netop Høje-Taastrup Kommune. Får den virksomhed så særbehandling?

- Nej, der er ikke nogen sammenhæng, for de generer jo indtægter gennem aktieposten. Når man sidder i Rockwool-fonden og er med til at bevillige forskningsprojekter, kan det næsten ikke lade sig gøre, at der er en interesse, siger Michael Ziegler.

Mulighed for mere rene linjer

Kommunalforsker Roger Buch tror ikke på, at det kan lade sig gøre at uddanne kommunalpolitikere i at sidde i bestyrelser, som Pernille Beckmann foreslår. Men byrødderne skal til gengæld være klar over, hvornår man er inhabil i sager, der skal behandles i byrådssalen.

Roger Buch mener dog, at der kan rejse sig en mere principiel diskussion af, om “man skulle gå væk fra systemet” med kommunalpolitikeres bestyrelsesposter i kommunale selskaber.

- Det vil være en anden løsning på problemet at sige, at kommunerne sådan set ikke skal have noget med det her at gøre, og at man driver dem som private virksomheder. Så ville man få lidt mere rene linjer, siger Roger Buch.

Han minder om, at borgmesteren som ejer af eksempelvis forsyningsselskabet fortsat ville have mulighed for at mødes og påvirke selskabet til fordel for kommunen - selvom man ikke sad i bestyrelsen.

- Men det vil borgmestre og politikere, der sidder i de her bestyrelser, nok være svært kede af. For det er forholdsvist lukrativt at have de her poster, siger Roger Buch.

Anders Gerner Frost, mener du som borgmester i Gribskov Kommune, at der burde være regler for, at en borgmester ikke kunne være formand for det lokale forsyningsselskab?

- Man skal ikke lave for mange regler, og jeg er sikker på, at de borgmestre, der har opgaven, bestrider den godt. Men jeg vil være ærlig at sige, at vi ikke har tradition for det i Gribskov. For det kunne godt være, at overblikket blev mindre, hvis man sad der som borgmester med ansvar for den daglige drift.