Borgmestre kritiserer vinterhjælpepakke: Kommunerne er også en del af sundhedsvæsenet

Det bliver et ulige sundhedsvæsen og en ulige konkurrence om sundhedspersonalet, når regionerne får penge, mens kommunerne hverken får anerkendelse eller penge, lyder det fra Benedikte Kiær (K), borgmester i Helsingør. Hun får opbakning af flere borgmestre.

Én milliard kroner til regionerne skal hjælpe både ansatte og patienter i et presset sundhedsvæsen.

Sådan lød det søndag fra finansminister Nicolai Wammen (S), da han sammen med SF, Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne præsenterede en vinterhjælpepakke som del af finansloven for 2022.

Mandag præsenterede finansministeren så den fulde finanslov, hvor vinterpakken blev uddybet.

- Det er en saltvandsindsprøjtning, som skal komme alle ansatte i sundhedsvæsenet til gode, sagde Nicolai Wammen i den forbindelse.

Men det er langt fra kun i regionerne, at sundhedspersonalet er hårdt presset.

Sådan er billedet ligeledes i kommunerne, der også løser mange sundhedsopgaver samtidig med, at der her er stor mangel på både sygeplejersker og SOSU-personale.

Det får nu flere borgmestre til at kritisere vinterhjælpepakken, hvor kommunerne hverken er nævnt eller får tildelt penge til at løse sundhedsudfordringerne.

Skaber et ulige sundhedsvæsen

- Det bliver et ulige i sundhedsvæsen, når regionerne får penge, mens vi hverken får penge eller anerkendelse for de opgaver i sundhedsvæsenet, som vi står med, siger borgmester i Helsingør, Benedikte Kiær (K) til TV 2 Lorry.

quote Vi tager os af borgere, der har været indlagt og bliver udskrevet tidligere. Men hvem skal stå for plejen af dem? Vi mangler altså også sundhedspersonale

borgmester i Helsingør, Benedikte Kiær (K)

Hun synes, det er ’super ærgerligt’, at man kun taler om regionerne, når man taler om sundhedssektoren, for kommunerne oplever i stigende grad komplekse opgaver inden for sundhedsvæsenet.

Kommunerne får flere sundhedsopgaver

- Det er altså ikke gratis, når man flytter sundhedsopgaver fra regionerne til kommunerne. Vi står eksempelvis med ekstra opgaver, hvor vi er med til at vaccinere sårbare patienter mod corona.

- Vi tager os af borgere, der har været indlagt og bliver udskrevet tidligere. Men hvem skal stå for plejen af dem? Vi mangler altså også sundhedspersonale, siger Benedikte Kiær til TV 2 Lorry.

Derfor ville hun gerne have haft, at vinterhjælpepakken også tog hensyn til kommunerne. Og det møder opbakning hos flere af hendes borgmesterkollegaer.

Kommuner burde også have fået penge

- Når man laver en coronahjælpepakke til sundhedsvæsenet, burde kommunerne også have været en del af den. Sundhedsvæsenet er jo mere end regionerne, og man kunne have delt den eksisterende pakke med kommunerne forholdsmæssigt, siger borgmester i Halsnæs Kommune, Steffen Jensen (A) til TV 2 Lorry.

Det samme mener borgmester i Allerød Kommune, Karsten Längerich (V).

- Medarbejderne i regionerne har haft rigtig travlt, men det har frontpersonalet i kommunerne altså i den grad også, siger han til TV 2 Lorry.

Derfor ville ekstra kroner i kommunekassen fra en vinterhjælpepakke have lunet. Men den må Karsten Längerich og de øvrige borgmestre altså se langt efter.

Ulige konkurrence om sundhedspersonalet

Det er dog ikke kun skuffelsen over at føle sig som en overset del af sundhedsvæsenet, der fylder i kommunerne.

Borgmestrene frygter nemlig, at vinterhjælpepakken vil skabe en ulige konkurrence om sundhedspersonalet.

- Det er det samme personale, vi konkurrerer om med regionerne, siger borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, Sofia Osmani (K) til TV 2 Lorry.

quote Det er det samme personale, vi konkurrerer om med regionerne

borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, Sofia Osmani (K)

Hun ville ligesom sin kollegaer også gerne have haft del i hjælpepakken, da kommunerne løser flere og flere sundhedsopgaver, mens sundhedspersonalet i kommunen er presset.

Og nu er hun altså bange for, problemet bare bliver værre, når det er ansatte i regionen, der bliver prioriteret. 

Sådan lyder det også fra Benedikte Kiær.

- Jeg er bange for, at når regionerne nu får mulighed for at fastholde og kunne tiltrække flere medarbejdere, jamen så går det ud over os i kommunerne. Vi er meget pressede, når det gælder rekruttering af sundhedsmedarbejdere, siger Benedikte Kiær til TV 2 Lorry.

TV 2 Lorry har mandag spurgt finansminister Nicolai Wammen om, hvorfor sundhedspersonalet i kommunerne ikke er blevet tilgodeset med vinterhjælpepakken, og om kommunerne også kan se frem til økonomisk hjælp.

Finansminister: Denne gang er det regionernes tur

Det har ikke været muligt for TV 2 Lorry at få et telefoninterview med finansminister Nicolai Wammen (S) til denne artikel.

I stedet har ministeren svaret gennem en mail, hvor han pointerer, at kommunerne allerede har fået ekstra økonomisk hjælp med ordningen om kompensation, såfremt en kommune har merudgifter i forbindelse med corona.

Det er for eksempel udgifter til værnemidler og ekstra rengøring, som man på den måde kan blive refunderet, uden at der skal røres ved sundhedspersonalets lønkroner.

- Kommunerne har påtaget sig et stort ansvar. Derfor har vi allerede sikret, at vi holder hånden under kommunerne og deres nettomerudgifter til covid-19. Det har vi gjort i 2020, 2021 og vi vil også gøre det i 2022, skriver Nicolai Wammen.

Når det denne gang er regionerne, der bliver tilgodeset med ekstra midler, så pointerer finansministeren yderligere, at det eksempelvis er med afsæt i den helt ekstraordinære pukkel af udskudte operationer, der fortsat er efter første nedlukning, hvor behandlingsgarantien blev udskudt.

- Når vi sætter en ekstraordinær milliard af til regionerne, så er det for at give et rygstød til at få et presset sygehusvæsen igennem en vinter, der kan blive ekstraordinært svær, blandt andet på grund af covid-19 og udskudte behandlinger. Ingen ved præcist, hvordan epidemien udvikler sig, og hvordan vintersæsonen bliver – men jo bedre, vi står rustet, jo bedre kommer vi også igennem, skriver han til TV 2 Lorry.