Borgmesters fremtid i Venstre er uvis

Helsingørs kommende borgmester, Johannes Hecht-Nielsens, fremtidige medlemskab af Venstre er fortsat uvist efter det krisemøde, som i aftes blev holdt i partiets forretningsudvalg, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Klokken 19.30 mødtes medlemmer af Helsingør-afdelingen af partiets forretningsudvalg til et hasteindkaldt møde hjemme hos byrådsmedlem Hans Andersen i Snekkersten. I mødet deltog endvidere sagens hovedperson, Johannes Hecht-Nielsen, som kort før det konstituerende møde i Helsingør Byråd mandag aften meddelte, at han var hoppet over på den »røde fløj« for at sikre et bredt samarbejde i Helsingør Byråd fremover.

Efter godt halvanden times møde var sagen endnu ikke afklaret. Skulle Hecht-Nielsen indstilles til eksklusion af Venstre på grund af fremgangsmåden omkring konstitueringen? Det kan tage en rum tid, inden den spørgsmål er afklaret.

- Vi har nu indkaldt bestyrelsen til et ekstraordinært møde den 17. december, siger kredsformand Jørgen Svaneberg.
For Venstre-ledelsen har det været afgørende, om der var nogle politiske bindinger i den aftale, Johannes Hecht-Nielsen har indgået med S, SF og El.

- Det er der ikke. Hvert parti kan føre sin politik, pointerer Venstre-formanden.

I sidste ende er det Venstres lokale generalforsamling og partiets hovedbestyrelse, der kan træffe beslutning om en eventuel eksklusion af Johannes Hecht-Nielsen for hans overrumplende og ikke godkendte aftale med det røde flertal i Helsingør Byråd.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik