S afslører: Her er hjørnestenene i ny nærhedsreform

Mere tillid til kommuner og regioner står centralt i regeringens kommende nærhedsreform, der er endnu et forsøg på at afbureaukritisere og gøre op med regler.

- Lovgivning bør handle om retning, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i sin åbningstale ved Folketingets åbning 1. oktober. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Vuggestuer skal ikke længere brænde resterne af årets budget af lige inden nytår, og jobcentre og plejehjem skal have større frihed til at løse problemer selv. 

Det er en del af de centrale elementer i regeringens nye såkaldte nærhedsreform, som statsminister Mette Frederiksen (S) selv sætter sig i spidsen for at gennemføre. 

Læs også Borgmesteroprør mod bureaukrati - denne regel bøvler din kommune med

Stort set alle regeringer har i nyere tid bebudet opgør med bureaukrati, men nu skal der “mere håndfaste greb til”. 

Det siger Bjørn Brandenborg, der er socialdemokratisk medlem af indenrigsudvalget og beskæftigelsesudvalget, til TV 2 Lorry.

- Vi skal turde træde et skridt tilbage og bede kommunerne om at træde et skridt frem, siger Bjørn Brandenborg.

Udmeldingen kommer samtidig med, at TV 2 Lorry og landets øvrige TV 2-regioner mandag kan fortælle, at et stort flertal af landets borgmestre oplever, at der er for mange regler, og at de ønsker mere frihed. 

Tre hjørnesten

Med den kommende nærhedsreform vil Mette Frederiksen og co. helt konkret indføre flerårige budgetter i eksempelvis daginstitutioner og plejehjem. De nuværende budgetter på et år betyder nogle gange, at pengene ikke rækker, og andre gange betyder det, at alle penge skal brændes af, hvis ikke der skal betales tilbage, siger Bjørn Brandenborg. 

Læs også Borgmester beordret til at opmåle hyldemeter: "Det er dybt godnat"

- Vi vil kigge på at lave en ordning, hvor man kan overføre overskud og underskud mellem årene, siger han.

Regeringen vil også lave flerårige aftaler med regioner, kommuner og stat. Her skal den enkelte kommune i en periode eksempelvis have lov til at løse lokale udfordringer uden konstant skelen til Christiansborg. 

- I stedet for, at vi skal kontrollere, og de skal dokumentere, så skal de selv have mulighed for at løfte det. På den måde kan man sikre mere tillid til de enkelte institutioner, og vi trækker os lidt mere tilbage i de perioder, siger Bjørn Brandenborg. 

Læs også Demonstration mod bureaukrati: Dagpengeregler fylder 29.231 sider

Han nævner også, at regeringen vil stille øgede krav til ledere i forskellige stillinger i det offentlige. Det kan eksempelvis ramme en leder, der er sat til at varetage en ordning for ældres ret til bad.

- I fremtiden skal vi turde fjerne den leder, hvis ikke den er ansvarlig over for opgaven, siger Bjørn Brandenborg.

Selvstyrereform under valgkamp

De ovennævnte tre initiativer “bliver den overordnede ramme,” i nærhedsreformen, siger socialdemokraten.

- Og når vi så præsenterer reformen kommer vi til at præsentere en række andre kriterier, som ikke er helt færdigdefineret endnu, siger Bjørn Brandenborg. 

Mette Frederiksen lancerede under valgkampen i maj måned en selvstyre-reform, som hun ville gennemføre, hvis Socialdemokratiet kom til magten. 

Selvstyre-reformens syv tiltag

  1. Lokale velfærdsaftaler. Kommunen/regionen/ staten og den enkelte institution indgår en lokal velfærdsaftale, der beskriver mål, rammer og økonomi for institutionen. Velfærdsaftalen gælder for en længere periode på f.eks. 2-4 år. Institutionen friholdes derudover for nye mål, koncepter og budgetændringer.
  2. Flerårige budgetter. Institutionerne kan frit overføre over- og underskud mellem årene, så længe det samlede flerårige budget og det aftalte serviceniveau holdes.
  3. Få bindende mål. Folketinget vedtager 2-3 nationale mål for folkeskolerne, daginstitutionerne, ældreplejen og de andre velfærdsområder. Kommunerne kan supplere med nogle få konkrete udviklingsmål, som institutionerne skal måles på.
  4. Ledere skal stå på mål for deres resultater. Selvstyre forudsætter god ledelse. Ledere, der ikke leverer på de aftalte krav og mål, skal som udgangspunkt ikke fortsætte som ledere.
  5. Tilskyndelse til nye løsninger. Hvis institutionerne opnår langsigtede effektiviseringer, der rækker ud over aftaleperioden, skal gevinsten fordeles mellem kommune/region/stat og institutionen.
  6. Et styrket kvalitetstilsyn. Tilsynene med velfærdsinstitutionerne styrkes og nytænkes som erstatning for kontrol-bureaukratiet. De nye kvalitetstilsyn skal baseres på mere tilstedeværelse og løbende dialog.
  7. Frivillighedsprincip. Selvstyre-reformen skal ikke trækkes ned over hovedet på kommuner og regioner. Det skal derfor være op til politikerne i kommuner, regioner og stat at beslutte, hvilke områder og institutioner, der skal omfattes af reformen.

 

Kilde: Tillid, faglighed og arbejdsglæde - En selvstyrereform for den offentlige sektor, Socialdemokratiet, maj 2019.

De ovennævnte tre initiativer er da således også at finde i udspillet, der i alt indeholdte syv tiltag, “der tilsammen skal frigøre de offentlige institutioner fra detailstyring, give større arbejdsro og mere lokalt ansvar,” som der stod i udspillet. 

Nu er selvstyrereform udskiftet med nærhedsreform, må man forstå. Dengang fremhævede Mette Frederiksen selv tre centrale tiltag: 

Læs også (Hurra!): Kommune går til kamp mod gakket bureakrati

Væk med de ét-årige budgetter. Ud med en del af dokumentationen i børnehaver og på plejehjem, og ind med flere stikprøvebaserede tilsyn. Og så skulle institutioner, der får effektiviseret mere end forventet, beholde overskuddet selv. 

Mange er enige

Men i dag vil Bjørn Brandenborg ikke røbe yderligere indhold af reformen, som han “håber ikke er for langt ude i fremtiden”. 

Læs også Kommuner sender de gakkede regler tilbage til Borgen

- Det står meget centralt for os, at vi gerne vil gøre det her. Fordelen er, at vi jo på tværs af Folketinget er enige om det her. Så vi har en vision om at komme lidt længere denne gang. At vi kan få flyttet mere ansvar ud. Vi skal have lavet en model med præcise og konkrete tiltag, så det ikke bare bliver ved snakken, sådan som det har været også fra vores egen side i rigtig mange år. 

Forstår bekymring

Kan du forstå, hvis man er i tvivl om, at det kan lade sig gøre?

- Jeg forstår fuldt ud, at man har bekymring. For indtil videre har det været ord og meget lidt handling. Det handler om, at vi tør. Og i forhold til at sikre kvalitet, skal vi turde sige, okay jer derude, I ved, hvad det handler om, og at I kan løfte den opgave. 

Læs også Borgmestre: Mindre bureaukrati og mere fokus på borgeren

Hvordan vil I sikre retssikkerheden? 

- Kommunerne skal bevise, at de med ny tillid stadig skal sikre en kvalitet. At man overholder de regler, der er. At kvaliteten ikke bliver forskellig og dårligere. Det er den enormt svære øvelse.

Du kan læse mere om borgmestrenes oprør mod regler i TV 2 Lorrys sendeområde her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik