Borgmesterkæde er blevet stjålet

Ukendte gerningsmænd har stjålet Roskildes borgmesterkæde fra rådhuset, skriver DAGBLADET Roskilde.

At der havde været tyve på spil, stod klart torsdag morgen, da personalet mødte til stribevis af skabe og skuffer, der var brudt op at tyve, der efter alt at dømme var gået ind på rådhuset i åbningstiden og havde skjult sig til efter fyraften.
Umiddelbart lod det til, at der kun var stjålet småpenge fra diverse kaffekasser, men fredag stod det klart, at også borgmesterkæden er væk.
I et af de skabe, tyvene brød op, fandt de nøglen til pengeskabet, som befinder sig i den modsatte ende og på en anden etage af rådhuset, men tyvene fandt alligevel frem til pengeskabet, hvortil nøglen passede. Og efter at have taget borgmesterkæden, låste de pengeskabet efter sig. Derfor blev tyveriet først opdaget, da en låsesmed fik åbnet det fredag.
- Der er stor symbolværdi i borgmesterkæden, som er den største i Roskilde Stift. Jeg vil appellere til, at man afleverer den tilbage, enten til mig eller til en anden, siger borgmester Poul Lindor Nielsen (S).
Vicekommunaldirektør Mogens Raun Andersen siger, at man nu vil overveje, om sikkerheden på rådhuset skal skærpes.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik