Borgmester slås for nærbetjent.

Politiet bør hurtigst muligt stoppe enhver overvejelse om at nedlægge nærbetjentens stilling i Viby.Det mener Roskildes borgmester, Poul Lindor Nielsen (S), skriver DAGBLADET Roskilde. Fremtiden for nærbetjenten er uvis, efter af August Peterson er blevet suspenderet og sigtet for underslæb for 100.000 kroner.

I går sagde chefpolitiinspektør Sten Skovgaard Larsen til
DAGBLADET, at politiet »skal se på strukturen og geografien,«
inden det bliver afgjort, om der fortsat skal være en nærbetjent
i Viby.

Dermed er det et åbent spørgsmål, om Viby mister sin
lokale politimand, og det er bestemt ikke dét, byen har brug
for, mener borgmesteren.- Det er for mig helt uforståeligt, at
man har de tanker.

Viby har altid haft en landbetjent, og det
har været medvirkende til en meget lav kriminalitet i gamle
Ramsø Kommune, siger Poul Lindor Nielsen.Han mener, at tingene
har udviklet sig i den forkerte retning efter politireformen.-
Da man vedtog reformen, var der en masse hurraord.

Siden fandt
man ud af, at man nok havde været lidt for rundhåndet med ordene
og bevilgede en lille milliard, og alligevel risikerer man, at
nærbetjente forsvinder. Det er bare ikke godt nok.

Det hænger
ikke sammen. Vi lever i et samfund med stigende kriminalitet, så
jeg kan slet ikke forstå, at politiet kan have de tanker, siger
borgmesteren.Tidligere på året lukkede Midt- og Vestsjællands
Politi nærpolitistationen i Rønnebærparken/Æblehaven.

Ved den
lejlighed gik borgmesteren i felten for at bevare
nærpolitistationen. De to betjente endte dog med at blive
flyttet til politigården. Risikoen for, at historien gentager
sig, huer ikke borgmesteren.- Politiet burde lukke den
diskussion med det samme.

Vi har ikke brug for den diskussion
igen, og jeg er utroligt ked af, at de gør det igen, siger Poul
Lindor Nielsen.Han vil tage kontakt til politidirektør Anders
Linnet for at drøfte sagen.- Jeg tror, det falder på plads meget
hurtigt, siger Poul Lindor Nielsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik