Borgerlige kræver fakta om vindmøller frem

Både Venstre og de Konservative i byrådet i Køge opfordrer nu til, at den følelsesladede debat om vindmøllerne på Køge Havn afventer de faktuelle beregninger om blandt andet støj og lysgener af de fire 150 meter høje vindmøller.

De Konservatives gruppeformand Flemming Christensen reagerer, fordi borgmester Marie Stærke har appelleret til, at også mølletilhængerne kommer på banen og siger deres mening om mølleprojektet på dækmolerne til Køge Havn.

- Vi skal have truffet en beslutning på baggrund af nogle fakta og ikke på baggrund af følelser, siger Flemming Christensen, som kalder udmeldingen fra borgmesteren for utidig på et tidspunkt, hvor de første undersøgelser af vindmøllerne endnu ikke er sendt i høring.

Venstres gruppeformand Palle Svendsen er også skeptisk overfor vindmøllerne og senest udmeldingen om at få mølletilhængere på banen.

- Jeg vil gerne opfordre alle kommunens borgere til at gå aktivt ind i vindmøllesagen. Man skal jo være klar over, at kommer der først møller op på Køge Havn, så er vejen banet for at opsætte vindmøller i andre områder af kommunen, siger Palle Svendsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik