Bombetrussel rammer S-tog-station

Politiet har afspærret Frederikssund Station efter bombetrussel. DSB indsætter busser til togpassagerer.

Politiet afspærrer torsdag aften et område omkring Frederikssund Station, efter at en person har truet med en bombesprængning på stedet.
- En person indtelefonerede her til aften truslen til 112, så vi er på stedet med afspærringstape og skal vurdere, om der skal tilkaldes yderligere assistance, siger vagtchefen ved Nordsjællands Politi.
Politiets afspærring rammer også togtrafikken, men ifølge DSB er det stadig muligt at rejse fra stationen.
- Der er i anledning af bombetruslen indsat busser mellem Frederikssund Station og Ølstykke, oplyser DSB Kommunikation.
Frederikssund Station er endestationen på S-tog-nettets linje H og C.
 
/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik