På et øjeblik er færgen mellem Kulhuse og Sølager omdannet
til en alternativ kirkegård, hvor pårørende tager afsked, inden
den afdødes aske bliver spredt ud over fjorden. Ifølge Jan
Kjeldsen, der er skipper på færgen med navnet »Columbus«, har
der været syv-otte af den slags askespredninger i løbet af
sæsonen i år fra april til oktober.
Sidste år havde han kun et
par stykker. Der er dog særlige krav til pårørende til en afdød,
der ønsker at blive stedt til hvile i havet. - Jeg siger til
folk, at de skal have deres tilladelser i orden.
Så sejler vi
ud, og jeg sætter flaget på halv, og så er der måske en, der
holder en sidste tale, siger Jan Kjeldsen. Og netop
Kirkeministeriets statistik over askespredninger til søs
afslører, at fremgangsmåden i stigende grad har bidt sig fast. I
2003 blev der givet 1050 tilladelser, hvilket sidste år var
steget til 1700.
- Det kan for eksempel være i Kattegat,
Østersøen eller fjorde, hvor der er gennemstrømning, men det må
ikke være i søer, forklarer sekretariatsmedarbejder i
Kirkeministeriet Hanne Steiner om reglerne. I landsforeningen
Liv&Død, der blandt andet rådgiver om en værdig afsked med
livet, kan formand Inge Nesgaard mærke en stigende interesse for
alternative begravelser.
Blandt andet i forhold til antallet af
mennesker, der udfylder foreningens dokument »Min sidste vilje«,
hvor man selv nedskriver sit begravelsesønske. - Jeg tror, at
der er et generelt ønske om at bestemme og træffe beslutningen
selv, siger Inge Nesgaard.
Efter tale, afsked og gravøl på
Columbus laver skipper Jan Kjeldsen et kort til de pårørende med
navn, dato og position, hvor asken er spredt. Den seneste var en
af de lokale, som havde været meget aktiv i færgedebatten, og
derfor ønskede sine jordiske resten forenet med det våde
element, men for de pårørende er ceremonien til havs også
vigtig.
- Jeg har lige fået et brev, der var meget følelsesladet
med tak for, hvad vi havde gjort, siger Jan Kjeldsen.
