Boldklubben Skjold er to uger fra konkurs

Bestyrelsen har opgivet at redde den traditionsrige klub, der kæmper med økonomiske problemer. Mange års økonomiske problemer i Boldklubben Skjold på Østerbro i København er nu tæt på at koste klubben livet.

Skjold står foran lukning, og den kan blive en realitet om to uger, hvor klubben har indkaldt sine medlemmer til en ekstraordinær generalforsamling.

- Trods en ihærdig indsats af bestyrelsen og andre frivillige gennem det seneste to et halvt år, er det ikke lykkedes at få en akkordordning med kreditorerne, som på tilstrækkelig vis kan forbedre økonomien, siger formand Jan Sørensen i pressemeddelelse.

Derfor anbefaler bestyrelsen nu konkurs og lukning af den 97 år gamle klub, der siden sin start i 1915 har vokset sig til at blive en af landets største målt på medlemmer.

Boldklubben Skjold er først og fremmest kendt som breddeklub, men har i mange år også haft et herrefodboldhold i divisionerne. Det står dog klart, at klubben ikke overlever i 2. division vest efter denne sæson.
Holdet er matematisk rykket ned og spiller lørdag sin afskedskamp som divisionsklub i sidste spillerunde mod Aarup fra Fyn. Det kan altså vise sig at blive den sidste kamp, Skjolds førstehold kommer til at spille.

Klubbens bedste damehold rykkede for nylig op i den bedste række.

Medlemmerne skal tage stilling til en eventuel konkurs på den ekstraordinære generalforsamling, der afholdes fredag den 29. juni. Samtlige medarbejdere i klubben er allerede blevet afskediget.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sport

20_percent

playHæderkronet boldklub venter spændt på mulig genåbning: "Det betyder jo alt"

ipiccy_image

playTvillingebrødre på glatis: Hockeyfamilie lavede egen bane i baghaven

20180408-132422-L-1920x1277we

København vil være verdens mest aktive storby

Nicklas Bendtner

Bendtner er blandt strandede danskere i Dubai

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere