Blusset under Cykelåret 2011 skrues ned

Næppe er Cykelåret 2011 i Roskilde blevet skudt i gang, før en del af luften bliver lukket ud af projektet. Det skriver DAGBLADET Roskilde.

Roskilde Kommune får nemlig ikke en eneste krone af den million, man havde håbet at få i tilskud, og det fører til en reduktion i aktiviteterne.
Dele af cykelårets program er uberørt af den manglende finansiering. Det gælder bl.a. gennemførelsen af verdensmesterskaberne i cykling for handicappede, og det gælder de tiltag, som er en del af kommunens budget, hvor der er afsat en halv million kroner til forsøg med elcykler og til etablering af cykelpumpestationer forskellige steder i kommunen.
En del af det resterende program bliver reddet ved at tage en halv million kroner fra kommunens udviklingspulje. Det sikrer gennemførelsen af en lang række events, men samtidig stilles andre elementer i Cykelåret 2011 på standby, eksempelvis en elektronisk cykelruteplanner, fremstillingen af et cykelkort over hele kommunen og skiltning af cykelruter, som kun bliver til noget, hvis der skulle dukke penge op.
- Det er klart, at der er en konsekvens, når vi ikke får de penge, vi havde regnet med, så selvfølgelig bliver det hele mindre, end vi havde regnet med, men vi er nødt til at komme videre og får stadig lavet nogle rigtig gode tiltag, siger Torben Jørgensen (S), som er formand for teknik- og miljøudvalget.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik