Udbruddet af virusset Covid-19, bedre kendt som Corona-virus, har for alvor fået sit tag i det danske samfund.
Hidtil er tre personer bekræftet smittet med sygdommen og en del flere er i karantæne – men meget tyder på, at det har været nok til, at både supermarkedskæder, apoteker og hospitaler for alvor har mærket danskernes alarmberedskab.
I Coops dagligvarebutikker Fakta, SuperBrugsen og Kvickly har en hurtig og intens efterspørgsel på håndsprit for eksempel ført til tørlagte hylder i en del butikker, mens mange apoteker må melde udsolgt på både håndsprit og mundbind.
På både Rigshospitalet, Hvidovre Hospital og Roskilde Hospital er personalet i ”Corona-beredskab”, og fra Hvidovre Hospital lyder medlingen, at man cirka tjekker én person i timen alle døgnets 24 timer for Covid-19.
Karantæne i blodbanker
Nu har den hastigt voksende virus-epidemi også fået konsekvenser for landets blodbanker. Det oplyser Flemming Bøgh-Sørensen, der er generalsekretær for Bloddonorerne i Danmark.
- Det er en lidt atypisk rejsekarantæne, som der er blevet oprettet i forbindelse med udbruddet af Corona-virus, hvor man skal blive væk i fire uger, hvis man har været i ét af de syv lande, siger han til TV 2 Lorry.
De syv lande er Hong Kong, Iran, Italien, Japan, Kina, Sydkorea og Singapore, og er udvalgt af Styrelsen for Patientsikkerhed, da der i disse lande har været lokale udbrud af Covid-19-virus med smittespredning.
Omvendt normale karantæner i blodbanken, hvor karantænen sker for at beskytte modtagerne af blodet fra syge donorer, er denne rejsekarantæne indført af hensyn til personale og øvrige donorer i blodbanken, forklarer Flemming Bøgh-Sørensen.
Spørgeskema skal fange karantæneramte
Han pointerer, at den midlertidige lukning udelukkende sker som en sikkerhedsforanstaltning for at sikre, at eventuel smitte med Covid-19 ikke spreder sig yderligere.
- Der er af hensyn til ikke at risikere at sprede Coronavirus til dem, der i forvejen befinder sig på tappestedet – altså donorer og personale.
Desuden gælder rejsekarantænen også, selvom man kun har været i landet i forbindelse med for eksempel en mellemlanding i fly – altså i transit.
- Det er nok til, at man bliver bedt om ikke at komme i blodbanken i de næste fire uger, efter man har været i det pågældende land.
Omvendt er der ikke meget, der tyder på, at det frygtede virus spreder sig nemlig gennem blodet.
- Vi hører fra sagkundskaben, at der er en meget lille men ukendt risiko for, at få smitten overført gennem blodet. Men det er ikke det, der er hensynet her. Grunden til, at denne her pause er indført efter rejser til de her lande, er af hensynet til dem, der i øvrigt er i blodbanken – personalet og de øvrige bloddonorer. Som patient og personale skal man ikke være nervøs for, at man risikerer et eller andet. Derfor gælder den for alle besøg i blodbanken og dermed også for plasmadonorer, der ellers ikke normalt får karantæne efter rejser, siger Flemming Bøgh-Sørensen til TV 2 Lorry.
Han oplyser desuden, at alle bloddonorer skal udfylde et spørgeskema før hver tapning.
Her vil der også blive spurgt ind til rejser – og hvis man har rejst i et af de pågældende lande inden for de seneste fire uger, vil man blive frasorteret og bedt om at bestille ny tid efter karantænens ophør.
