Bliv praktikant i mediehuset TV 2 Lorry

Kritisk, løsningsorienteret public service- journalistik fra hele hovedstadsområdet med base på Frederiksberg

Vi søger: To journalistpraktikanter

Syv grunde til at praktik på TV 2 Lorry er interessant for dig:

  • Du bliver efterspurgt i branchen, fordi du kan bruges alle steder (også hos os selv)

  • Du spilder ikke ét minut af din praktiktid. Oplæring i kamera/klip fra første dag.

  • Du kan være med til at redde lidt verden i landets mest interessante område

  • Du lærer moderne, inddragende, løsningsorienteret journalistik

  • Du bliver en del af en stærk, varm og utrolig hjælpsom kultur, hvor alle er vigtige

  • Du bliver en del af et ungt hold af journalistpraktikanter og FTP-elever

  • Du får en dedikeret praktikantvejleder, der er blevet kåret som DKs bedste

Garanteret læring:

Du kan finde og få idéer, researche og interviewe, tilrettelægge og bygge historier op, filme og klippe videoer selv, skrive artikler og vide, hvad der får dem læst. Du kender hovedstadsområdet som din egen lomme, og har fået et kæmpe kildenetværk i det. Du kan arbejde sammen med en fotograf og tænke grafik ind i dine videoer. Du forstår, hvad de forskellige platforme kan og hvordan man løfter i flok.

Muligheder derudover alt efter ønsker, muligheder og talent:

Din helt egen serie som VJ. Webdoks. Live-reporting. Dit eget SoMe-projekt. Whatever, du drømmer om.


Du får omkring 100 kolleger, der gerne vil hjælpe dig videre i din udvikling
Du får omkring 100 kolleger, der gerne vil hjælpe dig videre i din udvikling

Skills, når du er færdig

Vi er ikke delt op i stofområder, så der er ikke noget, du ikke må eller kan lave indhold om.

Forår 2022: VJ på Forproduktion

Forproduktion er redaktionen, der laver mange af vores dagsordensættende videohistorier til 19:30-fladen. Det er her, der er tid til at tænke sig om, lægge en aktindsigt og optage, når billedsiden findes.

Her lærer du stille og roligt at blive videojournalist først på mindre historier, siden kan du sætte dig for at lære det mere afdækkende, som kollegerne på redaktionen kan.

I løbet af de to første uger i praktik kører vi dig igennem et uddannelsesforløb, der lærer dig alt omkring kameraet og hvordan du filmer, så du kan fortælle en historie med video. Du får et klippekursus, så du selv kan redigere og du får træning af en professionel speak coach, så du kan udkomme på tv.

Du får en vigtig rolle i vores inddragende Spørg Os univers, hvor du som en anden detektiv finder svar på folks undren, som de beder os om at undersøge journalistisk for dem.

Efterhånden som du bliver dygtigere, udvider vi din VJ palette med lyssætning, go pros, grafik og uddannelse  i web, så du også kan udkomme der med din tv-historie.

OBS: Vi kan kun ansætte dig, hvis du på ansøgningstidspunktet har fået dit kørekort

Efterår 2022: Nyhedsreporter på Dagen 19:30 og på tv2lorry.dk

I det her halvår er du tilknyttet husets nyhedsmaskiner Dagen og Web og arbejder i vagtplan.

Her bliver du en del af det udgående team, der løfter dagens vigtigste historier og sender derfra, hvor hovedhistorien spiller sig ud. Typisk arbejder du sammen med en professionel fotograf og klipper, men får også opgaver, hvor du trækker på dine skills som VJ, nu på dagen.

Du bliver sideløbende en del husets største nyhedsmaskine af webjournalister, der skriver 100% originale historier fra sendeområdet, der bliver citeret i andre medier hver dag. 

 Her skærper du din journalistik, da logistikken fylder meget mindre, og udnytter dine video skills i artiklerne og i de særlige oplevelsesvagter, der munder ud i vores populære webdoks.

Du får forståelse for, hvad der får dine artikler læst fra formuleringer til seo optimering.

Efter et år med corona-restriktioner fejrede vi Laust og Sidsels sidste praktikantdag med ekstra manér i juni '21
Efter et år med corona-restriktioner fejrede vi Laust og Sidsels sidste praktikantdag med ekstra manér i juni '21

Forår 2023: Individuelt (Kun for 18 mdr. praktik) 

Nu står alle døre i princippet åbne til Dagen, Webben, SoMe, Forpoduktion og Serieredaktionen. Vi finder ud af, hvad der giver mest mening for dig, og ser, om vi ikke kan få dig derhen.

Vi ser gerne, at du byder ind med et større projekt i slutningen af praktiktiden, så du slutter af med et slags svendestykke.


Det her ser vi efter hos dig:

Ordentlighed, kvikhed, handlekraft, mod, ærlighed, kærlighed til public service og visuel historiefortælling. Humor hjælper på alt.

Det vigtigste er, at du er kvik, åben og vil lære, og så stoler vi på, at vi kan lære dig resten.


Uddybning af de syv grunde til, at praktik på TV 2 Lorry er interessant for dig:

1. Lang tradition for at uddanne eftertragtede journalister

Du kommer ind som studerende og forlader huset som kompetent journalist, der er bredt efterspurgt i branchen.

2. Fart på din udvikling

Du får et kamera i hænderne og arbejder på dit første indslag allerede i den første uge som en del af vores uddannelsesprogram i alt, hvad du skal vide som VJ fra kamera, klip og speak.

3. Meningsfuld journalistik

Vi er sat i verden for at gøre livet bedre for dem, der bor og arbejder i Hovedstadsområdet. Det gør vi i høj grad ved at finde og løfte dem, der gør noget konkret ved tidens udfordringer. Det skaber håb og inspirerer andre til handling.

4. Tæt på sendeområdet

Vi afdækker tendenser i tiden og problemer, som folk slås med i sendeområdet. Det kan vi, fordi vi er i tæt kontakt med vores seere og brugere på alle platforme og hele tiden finder nye måder at lytte og have noget sammen på. 

5. Vigtig del af et større tandhjul

I et mindre hus er vi afhængige af hinanden på alle pladser, så alle gør deres yderste for at hjælpe dig til at blive god lynhurtigt. Vi kan lide hinanden på Lorry, og du bliver med det samme en del af ’familien’.

6. Starten på et vigtigt netværk

Du bruger mange af dine vågne timer i praktik, så det sociale er en kæmpe del af din praktiktid. Du får venner for livet, både på journalist og teknik-siden, og lægger grunden til et endnu større netværk af jævnaldrende, da Lorrys praktikanter og elever efterfølgende laver karrierer i hele branchen fra pressechefer til produktionsselskaber.

7. Læring

Vi tror på den tætte, løbende samtale, så vejledning, samvær og feedback ikke gemmes til særlige lejligheder, men er en naturlig del af arbejdsugen. Læringsdage er vigtige og gennemtænkte, så vi er sikre på, at du får en faglig og menneskelig ballast, du kan stå på resten af livet.

Mød vores nuværende praktikanter – og følg med i praktiksøgningen her: 
Bliv praktikant på TV 2 Lorry 
Om TV 2 Lorry og din tid i praktik: Job og praktik

Åbent hus

Vi holder Åbent hus og samtaler på TV 2 Lorry på Frederiksberg d. 1. og 2. november 2021.
Skriv til sekretariatsleder Dorte Bendix på dobe@tv2lorry.dk og book tid til en samtale.

Jo hurtigere, du er, jo større chance for den tid, der passer dig bedst.

Kontakt

Nanna Holst, Redaktør og praktikantvejleder: naho@tv2lorry.dk / 4151 5567
Christina Gerion, Webredaktør: chge@tv2lorry.dk / 4078 8778
Julius A.B. Petersen, Praktikant RUC / 2834 2839
Frederik Bo Vesterholm Thomsen, Praktikant DMJX / 2120 1747
Kristian Koed Hansen, Praktikant SDU / 42393506
Rasmus Ahlefeldt Simonsen, Praktikant RUC /  2156 4162
Amanda Feldballe Bernholm Praktikant RUC / 2052 6595

Privatlivspolitik

Vi passer godt på dine personlige oplysninger (og træner dig i at gøre det samme med kildernes). Her kan du se vores privatlivspolitik for jobansøgere

Download opslag

— praktikantopslag-til-2022, 1.96 MB

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik