Bjørn Dahls promille var på 1,49

Tre års ubetinget frakendelse af kørekortet, en klækkelig bøde og balancerende på grænsen til at blive erklæret uværdig til at sidde som folkevalgt i blandt andet Roskilde byråd. Sådan ser udsigterne for viceborgmester Bjørn Dahl (V) ud, skriver DAGBLADET Roskilde.

Roskilde Kommunes viceborgmester Bjørn Dahls
(V) promille var på 1,49, da han mandag i sidste uge blev
stoppet af politiet og sigtet for spirituskørsel nord for Oure
på Fyn.Dermed frakendes Bjørn Dahl sit kørekort ubetinget i tre
år, ligesom han skal betale en klækkelig bøde i tusind kroners
klassen. Den udregnes i forhold til hans indtægt, som alene i
forhold til honorarer i forbindelse med offentlige hverv i 2007
udgjorde 537.136 kroner.Samtidig mere end læner Roskildes
viceborgmester sig op af, at Valgbarhedsnævnet vil erklære ham
uværdig til fortsat at sidde i byrådet i Roskilde Kommune. Det
vil i givet fald samtidig betyde, at Bjørn Dahl må vinke farvel
til sine poster i Kommunernes Landsforening, hvor han sidder i
bestyrelsen og er formand for miljø- og teknikudvalget.Tidligere
afgørelser fra Valgbarhedsnævnet viser, at den magiske grænse
for fortsat egnethed til at varetage offentlige hverv ligger
lige omkring de 1,5 promille i de tilfælde, hvor folkevalgte er
blevet taget for spritkørsel.Bjørn Dahls spritkørsel forrige
mandag har allerede fået fatale politiske konsekvenser for
Roskilde Kommunes tidligere borgmester fra 2002 til 2006 og
byrådsmedlem gennem 22 år. På et møde blandt Venstres
byrådsmedlemmer mandag aften i denne uge blev Bjørn Dahl droppet
som gruppeformand. I stedet valgte Venstre-folkene Lars Berg
Olsen som ny gruppeformand. Bjørn Dahl deltog ikke selv i
mødet.Bjørn Dahl blev sygemeldt få timer før, han blev stoppet
beruset af politiet på Fyn. Ifølge formanden for Venstre i
Roskilde Kommune, Holger Hasle Nielsen, var Dahl beruset på
grund af en hurtigt opstået depression.Med viceborgmesterens
politiske fald er formanden for kulturudvalget i Roskilde
Kommune, Evan Lynnerup, den foreløbig eneste bejler til at blive
Venstres borgmesterkandidat ved det kommende kommunalvalg i
2009.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

20071024-220631-2-1920x1282we

playI dag fylder et stykke dansk kulturarv 100 år - men det går kun én vej

25_seconds

playHus Forbi deler tusindvis af handsker og skiundertøj ud til hjemløse

John Schmidt Andersen

Før ville ingen investere i Vinge – nu står kommune med flere tilbud på hånden

40_percent

playSverige åbner grænsen for skilsmissebørn med ledsager

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere