Biskop ærgrer sig

Biskop Jan Lindhardt fra Roskilde Stift kalder det ærgerligt,
at bispevalget nu skal gå om, fordi der ved optællingen for en
uge siden var 10 stemmesedler flere, end der var indsendte
kuverter med stemmesedler. Altså 10 stemmesedler, som ingen aner
hvor kommer fra, da der kun må være én stemmeseddel pr. kuvert,
skriver DAGBLADET Roskilde.- Det er ærgerligt, og det bør
selvfølgelig ikke ske. Samtidig ulejliger det en masse
mennesker. Det er synd for kandidaterne, at de nu skal på den
igen, siger Jan Lindhardt, der samtidig må væbne sig med
yderligere tålmodighed, inden han kender navnet på sin
afløser.Han mener samtidig, at det endelige resultat nu kan
blive anderledes, end hvis valget var gået fejlfrit i første
omgang.Efter optællingen sidste fredag stod Sorø Provstis Peter
Fischer Møller og cand. theol. Henrik Wigh-Poulsen som de to
vindere, der skulle ud i den endelige dyst om bispesædet i
Roskilde Stift. Men med bare 12 stemmer mindre end de to vindere
var Kirke Såbys og Kisserups sognepræst Poul Joachim Stender
lige efter. De to sidste kandidater Steffen Ravn Jørgensen,
Helsingør, og Per Melhof, Bruxelles, fik betydelig færre
stemmer. Og netop den fordeling kan rykke ved det hele, forudser
Jan Lindhardt.- Steffen Ravn Jørgensen og Per Melhof må
forventes at være helt ude. Spørgsmålet er nu, hvor de, der
stemte på dem, vil stemme denne gang. Det interessante er, om
det rykker sig mellem de øverste tre. Det er spændende, siger
Jan Lindhardt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik