Bilfri søndag i København næste år

Københavns Kommune har besluttet at gøre et forsøg med en bilfri søndag. Det kommer til at ske i september 2016.

Københavns Borgerrepræsentation stemte her til aften om at indføre et forsøg, hvor man en enkelt dag kan opleve København uden biler.

Dagen falder en søndag i september 2016, og bliver et bidrag til den europæiske mobilitetsuge.

Københavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Ø) ser frem til forsøget.

- København melder sig ind i en klub af europæiske storbyer, der laver de her forsøg for at vise, hvordan man kan bruge byen, hvis der ikke er biler, siger han.

- Idéen er, at vi skal kunne gå rundt og mærke København. Vi skal kunne se, hvordan vores stræder ser ud uden biler, siger Morten Kabell.

Han peger desuden på, at der er 500 dødsfald forbundet med den københavnske luftforurening hvert år. Et tal, der ifølge Morten Kabell ikke bliver nedbragt, før København får skruet ned for antallet af biler.

Morten Kabell ved ikke, hvad den bilfri søndag kommer til at koste, men han har sat forvaltningen i gang med at regne på forskellige modeller for afholdelse af dagen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik