Bil i tomgang stjålet under grillbar-besøg

En mand lod bilen stå i tomgang, mens han var med sin kone og to børn på grillbar i Hundested. Det skulle han aldrig have gjort, for mens familien sad og spiste, så de pludselig bilen køre forbi uden for vinduet - med to fremmede mænd på forsæderne, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Bilen blev senere fundet efterladt på en villavej i Hundested, men bilejeren risikerer nu en bøde. En overtrædelse af det såkaldte tomgangsregulativ kan nemlig udløse bødeforlæg, og ifølge den presseansvarlige ved Nordsjællands Politi Henrik Suhr kan man yderligere få en bøde for ikke at sikre sit køretøj ordentligt.
- Det er dumt, og jeg vil gerne advare imod den slags, siger Henrik Suhr.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik