Betjente har fanget formodet bankrøver i København

Ansatte i Danske Banks filial på Vesterbrogade blev truet med en pistollignende genstand.

En mand er blevet anholdt i København i forbindelse med et røveri mod Danske Bank lidt over middag torsdag.

Anholdelsen er sket cirka en time efter røveriet, oplyser Københavns Politi.

På baggrund af et signalement fik politifolk fat i den mistænkte, oplyser den centrale efterforskningsleder, Morten Schmidt.

De ansatte i bankens filial på Vesterbrogade blev truet med en pistollignende genstand, og røveren fik også penge med sig.

Umiddelbart kan politiet dog ikke sige, om der er tale om et ægte skydevåben.

Ved 14-tiden har politiet ikke yderligere oplysninger om sagen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik