Beruset kaptajn er anholdt af politiet

Et venterum på en politistation er næste stop for den russiske kaptajn på coasteren "Harmonia", som var tæt på at gå på grund i Køge Bugt.

En stærkt beruset kaptajn på en coaster er blevet anholdt af Københavns Politi. Han bugseres til politistationen på Amager, hvor han skal dampe promillerne af. Vi turde ikke lade ham have ansvaret for skibet, siger vagtchefen i Københavns Politi. Han var så beruset, at vi ikke kunne afhøre ham ude på skibet, siger vagtchefen. Uden kaptajn må coasteren "Harmonia" ikke sejle videre, og det ligger derfor nu for anker.

Myndighederne greb ind, da den 80 meter lange coaster kom ud af kurs og var tæt på at sejle på grund i den nordlige del af Køge Bugt. Der er taget en blodprøve af den russiske kaptajn, og når resultatet formentlig foreligger onsdag, kan politiet præsentere ham for et bødekrav. Derefter kan "Harmonia" fortsætte sin rejse.
Rederiet har garanteret at ville betale bøden, oplyser politiet.

/ritzau/

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Handicapparkering

Fra juli får du ekstra smæk for at holde her

Lynetteholm

Lynetteholm rykker tættere på: Forhastet proces, mener kritikere

Cityringen

playBeboere plages af støj fra metroen – nu skal der sættes ind med tre tiltag

Sirene

playÅrlig sirenetest kommer stadig bag på danskerne

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere