Beredskabsmeddelelse: Livsfarlige forhold

Rigspolitiet har nu udsendt beredskabsmeddelelse om den truende stormflod og advarer om livsfarlige forhold. Vi bringer meddelelsen her,

Dette er en beredskabsmeddelelse fra National Operativ Stab og DMI.

Der varsles for kraftigt forhøjet vandstand i det sydlige Lillebælt, Sydfynske Øhav, Vestlige Storebælt, Lolland-Falsters sydkyst, Smålandsfarvandet, Østlige Storebælt, Sydøstsjællands kyst og Bornholms kyst.

Forhøjet vandstand vil medføre store kystoversvømmelser og dermed livsfare for folk, der færdes i oversvømmede områder. Desuden ventes betydelig skade på bygninger og kystsikring.

Højvandet forventes at indtræffe omkring klokken 19 ved Bornholm og de østvendte kyster på Sjælland, i det sydfynske øhav cirka ved midnat og i Lillebælt cirka klokken 03.

Offentligheden opfordres til under højvandet at undgå al unødig færdsel i de kystområder, der risikerer at blive oversvømmet.

Desuden opfordres befolkningen til at holde sig orienteret via medier og lokale myndigheder og forberede sig på, at der i de udsatte områder kan opstå strømsvigt og det kan blive nødvendigt lokalt at foretage evakueringer. Der opfordres til at viderebringe denne meddelelse til andre personer i de berørte områder.

Kontakt kun politi og alarmcentral i akutte tilfælde. Næste beredskabsmeddelelse udsendes klokken 18.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik