Beredskaber i opråb - tørke giver lige nu stor brandfare i naturen

Brandfareindekset er lige nu forhøjet i hele sendeområdet, og alene i området omkring Gribskov i Nordsjælland har der i den seneste tid været seks naturbrande.

Lørdag eftermiddag blev Asserbo Plantage i Halsnæs Kommune ramt af en naturbrand, som i løbet af ingen tid spredte sig til et område på cirka 300 kvradratmeter.

- Det kan have været skovgæster, der bare gik forbi og måske har tabt en glød fra en cigaret. Naturen er enorm tør i øjeblikket, og med den vind, der er, kan en brand sprede sig ret hurtigt i skovbunden, siger Søren Agerlund, der er skovfoged i Naturstyrelsen Nordsjælland, til TV 2 Lorry.

Ifølge Jesper Ingenmann-Petersen, der er Beredskabschef i Gribskov Kommune, har man det seneste stykke tid haft seks naturbrande i Gribskov. 

Hans budskab til folk, der kommer i skoven, er derfor, at situationen er alvorlig, fordi tingene er knastørre.

Og hvis man ser på det såkaldte brandfareindeks, så viser det, at hele TV 2 Lorrys sendeområde i øjeblikket har forhøjet brandfare i naturen. Ved kysterne er den lav, mens den i hovedstadsområdet er høj og moderat de øvrige steder.

Det, der typisk går galt, når en naturbrand opstår, er uopmærksomhed.

- Folk glemmer noget varmt, de ligger - for eksempel en cigaretglød, eller en grill de stiller fra sig. Der er ikke ild, når de går, men der er varmt, og når det så er tørt, som det er nu, risikerer man, at det bryder i brand. Hvis ilden støder på træstubbe eller grene, så går det stærkt, siger Ole Gregersen, der er indsatsleder hos Beredskab Øst.

Hans gode råd er, at man udelukkende tænder op på en decideret bålplads. Dem er der nemlig masser af i skovområderne.

Naturbrand
Foto: Frederiksborg Brand og Redning

En lille smule regn er ikke nok

På hjemmesiden udinaturen.dk kan man se, hvor der er både bålpladser, lejrpladser og teltpladser.

Skovfoged Søren Agerlund fortæller, at der i for eksempel Tisvildeleje er et generelt forbud mod bål i og åben ild i naturen.

Og hvis man kigger i prognosen for de næste fem døgn, så fortsætter den tørre periode.

- Der skal meget regn til for, at vi har fjernet risikoen. Bare fordi der kommer en enkelt byge, så kan folk ikke bare gøre, hvad de vil i naturen. Det er stadigvæk farligt, siger Beredskabschef i Gribskov Kommune, Jesper Ingenmann-Petersen.

Hør mere om den stigende brandfare i naturen i Lorryland i dette indslag.

Danske Beredskaber tager os med til den svedne jord i Asserbo, hvor der lørdag udbrød flere skovbrande. Sammen med den lokale skovfoged fortæller de, at april er knastør, og at tørkeindekset – og dermed faren for naturbrande – er meget høj.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik