Beboere i Farum har miljøgift i blodet

PCB'en i lejlighederne i Farum Midtpunkt er gået i blodet på beboerne.

En ny undersøgelse viser, at beboerne har 2 til 3 gange mere PCB i blodet end undersøgelsens kontrolgruppe, skriver Ingeniøren.
- PCB hører ikke hjemme i blodet. Det er en miljøgift, og man har mistanke om, at det har sundhedsmæssige konsekvenser, siger overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, Niels Ebbehøj.
Ikke skadeligt
Men selvom undersøgelsen viser, at PCB'en i fugerne i lejlighederne kan måles i blodet, så er det ikke sundhedsskadeligt, siger Niels Ebbehøj.
- Niveauerne er høje, men de er ikke alarmerende høje. De ligger på det niveau, hvor Sundhedsstyrelsen siger hertil og ikke længere.
Niels Ebbehøj vurderer derfor ikke, at der er nogen, som er blevet syge eller døde af PCB'en, men miljøgiften mistænkes for at kunne påvirke blandt andet stofskiftet og immunsystemet.
Lejligheder renoveres
Boligselskabet KAB begynder til februar en renovering af de berørte lejligheder, siger Jesper Nygaard, KABs direktør.
- Vores håb er at vi i løbet af et par år er i gennem den samlede renovering, og det hele er fuldstændigt PCB-frit. I løbet af i år vil alle beboere også blive genhuset.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik