Bankkup gik galt: Fem anholdt efter biljagt

Politiet har fået fingre i en gruppe unge mænd, som menes at stå bag indbrud Nordea-filial natten til onsdag.

Fem formodede bank-indbrudstyve i Jyderup trykkede natten til onsdag godt og grundigt på speederen for at stikke af fra den lokale ordensmagt.

Men det lykkedes ikke, og efter en biljagt rundt på de nordvestsjællandske veje faldt gruppen af de lidt for langfingrede, unge mænd i hænderne på politiet.

De sigtes nu for indbrud i Nordeas filial på Skarridsøgade, hvor politiet mener, at de brækkede et vindue op og forsøgte at få fingrene i pengene inde i en mønttæller. Dog tilsyneladende uden større held.
De blev anholdt, da en politipatrulje i området lagde mærke til et par mistænkelige personbiler, som ikke udviste synderlig begejstring over udsigten til at tale med betjentene.

- Trods ihærdige forsøg på at ryste politiet af og forhindre politiet i at stoppe den ene personbil, lykkedes det politiet at standse bilen på Skovvejen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.
De anden personbil blev også standset kort efter.

De fem mænd, som nu sigtes for indbrud, er i alderen 20-27 og kommer fra henholdsvis Jyderup, Ballerup, København og to fra Skovlunde. To af mændene sigtet også for brud på våbenloven.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik