Banker kan presses til billigere lån i andelsboliger

Renterne er historisk lave, og samtidig kæmper bankerne heftigt om andelshaverens gunst. Især i København. Det betyder store potentielle besparelser for andelshavere.

Næsten tre ud af fire andelshavere kan spare mere end 7.800 kroner det første år på et nyt andelsboliglån, mens hver tredje kan spare mere end 12.000 kroner om året.

Det er ifølge Politiken konklusionen i et nyt, stort pristjek, gennemført af den uafhængige prisportal Mybanker.

quote - Andelslån er blevet en slagvare

Peter Jensen, Kommunikationschef, Mybanker

 - Selv om renterne på andelsboliglån er faldet markant de seneste år, kan vi se, at der stadig er store muligheder for at få renten og dermed prisen på lånet endnu længere ned, siger Mybankers kommunikationschef Peter Jensen til avisen.

- Det tolker vi sådan, at bankerne godt nok har sænket renterne, men det er ganske små rentenedsættelser, der slet ikke modsvarer de generelle rentefald i markedet. Til gengæld giver det kunderne en fornemmelse af, at de har fået det, de kunne, og så holder de fast i banken og bliver hængende som kunder, selv om det kan være en ret dårlig forretning«, siger Peter Jensen, der opfordrer andelshaverne til at udfordre bankerne og om muligt spille dem ud mod hinanden i jagten på det bedste og billigste lån.

Mybanker henviser også til, at andelsboliglån i øjeblikket er det låneprodukt, der er genstand for den mest intensive priskonkurrence.

- Andelslån er blevet en slagvare, siger Peter Jensen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik