Banedanmark: S-togs-ulykken burde ikke kunne ske

Ulykken, hvor et s-tog er blevet afsporet, skyldes formentlig en fejl ved kranen, der arbejdede ved skinnerne.

Sådan siger Michael Bårre, produktionsdirektør Banedanmark, tl DR Nyheder.

- Der er sket det, at et stort sporskifte er blevet transporteret i et spor, og så begynder kranen at dreje, uden at den bliver bedt om det. Det burde ikke kunne ske, og medarbejderne havde udført dette arbejde uden problemer en gang tidligere i dag. Noget tyder på, at en sikkerhedsmekanisme i kranen har være i stykker, siger han til DR Nyheder og fortsætter.

Samarbejder med Havarikommissionen
- Da der kommer et S-tog i sporet vælger kranføreren at sætte sporskiftet på jorden for at undgå, at det drejer helt over i toget. Togføreren opdager det og bremser, så hårdt han kan. Og så rammer toget og afsporer med de to første vogne, siger Michael Bårre.

Banedanmark samarbejder med Havarikommissionen om at finde ud af, hvad der er gået galt.
En del passagerer befandt sig i S-toget, da ulykken skete.
- Alle blev evakueret. En enkelt klagede over at have smerter i nakken, og så rekvirerede vi en ambulance, siger sektionschef ved DSB, Claus Christiansen.
Ingen tog før onsdag morgen
Umiddelbart tvivler Banedanmark på, at der kan køre tog på strækningen mellem Østerport og Svanemøllen resten af tirsdagen.
I løbet af tirsdagen bliver det forulykkede S-tog ved Svanemøllen i København fjernet, og Banedanmark oplyser, at trafikken vil være normaliseret, så togpassagerne kan tage toget på arbejde som normalt onsdag morgen.
På grund af uheldet er der indsat busser mellem Østerport og Svanemøllen.
 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik