Bandeuro på sygehus: Otte løsladt efter knivstik i Køge

Ballade på Køge Sygehus, hvor en gruppe ophidsede mænd fra en bandegruppering syd for København skabte uro.

En gruppe på otte unge mænd fra bandemiljøet i Køge er blevet sat på fri fod igen, efter de tirsdag aften blev anholdt af politibetjente på byens sygehus, hvor de lavede uro og skabte utryghed blandt personalet.

En af de unge blev behandlet for knivstik på hospitalet, efter han tidligere tirsdag var blevet overfaldet med kniv i slikbutikken Candy Shop, der ligger på Nørre Boulevard i Køge.

- Vi modtog en anmeldelse om et sammenstød i slikbutikken klokken 18.36, men der var ingen personer til stede, da vi kom frem, fortæller vagtchef Henrik Møller Nielsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

- Kort efter får vi meldinger om uro på sygehuset, hvor en person bliver behandlet for knivstik i ryg og arm, der dog ikke er alvorligt, fortsætter han.

På hospitalet anholdt politiet de otte unge mænd, inklusiv den sårede, som var blevet lappet sammen efter knivstikkeriet. De kommer fra Køge og er tilknyttet samme bandegruppering, lyder det.

Politiet er nu i færd med efterforske sagen, men kan endnu ikke sige med sikkerhed, hvad der skete i slikbutikken Candy Shop, hvor knivstikkeriet tilsyneladende fandt sted.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik