Bandemedlemmer knivoverfalder fire fiskere

En mand blev stukket i ryggen med kniv, da der torsdag aften udbrød masseslagsmål i Rødovre.

En fisketur ved en sø i Rødovre udviklede sig torsdag aften dramatisk, da fire mænd blev overfaldet af en gruppe på omkring 20 personer, der bar hættetrøjer med banden Loyal To Familias (LTF) mærke.

En af de fire mænd blev i forbindelse med overfaldet stukket i ryggen med en kniv. Han er dog uden for livsfare. Det skriver Ekstra Bladet fredag.

- Det er rigtigt, at der har været en episode, hvor fire gutter tilsyneladende er blevet jagtet af en gruppe unge, der formentlig er fra LTF, bekræfter efterforskningsleder ved Københavns Vestegns Politi, Hans Christian Tonnesen, over for Ritzau.

- Og dem fra LTF har nok formodet, at de fire mænd har en tilknytning til Bandidos. Men helt ærligt, de sidder og fisker. Der er ikke så mange Bandidos-rockere, der fisker.

Den mand, der blev stukket i ryggen, blev kørt på skadestuen. Men han var ikke mere medtaget, end at han senere på aftenen kunne lade sig afhøre af politiet.

Der er fundet en kniv ved søen, men det er ifølge Hans Christian Tonnesen endnu ikke til at fastslå, om der er tale om gerningsvåbnet.

- Vi undersøger det nærmere, og det er der, vi står lige nu. Vi er stadig i den meget indledende fase.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik