Bandekriminelle aktive i Roskilde

Rockergruppen Bandidos og indvandrerbanden Black Cobra er begge aktive i Roskilde. Det forklarer politiinspektør Magnus Andresen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Fredag eftermiddag stødte nogle prøvemedlemmer, såkaldte
»prospects« fra Bandidos, sammen med nogle unge indvandrere på
banegården i Roskilde. Konflikten blev dog løst ved, at de
tilkaldte betjente sendte de to grupperinger hver til sit.
Magnus Andresen tør endnu ikke sige, om dette sammenstød har
bund i en konflikt mellem de to grupperinger, men
politiinspektøren forklarer, at der tidligere har været ballade
mellem den lokale rockergruppe i Roskilde og medlemmer af Black
Cobra. Blandt andet derfor følger politiet de to grupperinger
tæt i Roskilde.- Vi har otte til ti navngivne medlemmer af Black
Cobra i Roskilde, som vi holder øje med. Vi ved, at der i
Roskilde og Hundige-området har været nogle stærke medlemmer af
Black Cobra, som har været med til at bygge disse afdelinger op,
men Black Cobra er ikke så struktureret som eksempelvis
rockermiljøet, fortæller Magnus Andresen.Også Bandidos-rockerne
må finde sig i politiets vågne øje.- Bandidos i Roskilde har til
huse på Klosterengen, hvor der er fester og samlinger. Men de er
ikke så synlige i gadebilledet mere. Det følger godt den
internationale stil, der er lagt an i rockermiljøerne i USA,
Canada og Europa. De markerer sig ikke på samme måde mere. Deres
kriminalitet bliver forøvet i det skjulte. Stein Bagger-sagen
afslører også nogle ting omkring rockergrupperne i Danmark for
øjeblikket. Det er den form for kriminalitet, de i høj grad
involverer sig i. Og det er jo ikke ligefrem i de miljøer, at
man behøver at komme frem og vise sig med stor bred skulder og
rygmærker på, siger Magnus Andresen.Han lægger ikke skjul på, at
medlemmer af den lokale Bandidos-afdeling har været i nærkontakt
med ordensmagten.- Bandidos-medlemmerne i Roskilde er også
involveret i kriminalitet, og de er ikke bedre end landets
øvrige Bandidos-medlemmer. Vi kan se, at Bandidos i Roskilde
også er begyndt at manifistere på den vestlige del af Sjælland
omkring Kalundborg, siger Magnus Andresen


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik