Bandekrigen vokser - flere skyderier end først antaget

Netop nu udkæmpes en voldsom bandekrig i København - omfanget af konflikten er større end hidtil antaget, erfarer Ekstra Bladet.

 Foreløbigt har krigen kostet to unge livet. Torsdag i sidste uge blev 19-årige Mahad Abdulqadir Abdi skuddræbt i Husum. Natten til mandag døde 19-årige Zoubir Aoussar de kvæstelser, han pådrog sig, da han få timer forinden blev skudt ned ved Blågårds Plads, Nørrebro.

Samme nat, Aoussar mistede livet, blev der også skudt i den sydvestlige forstad Vallensbæk, erfarer Ekstra Bladet. Episoden har ikke tidligere været beskrevet.

- Det er korrekt. Det skete omkring klokken tre. Her blev der skudt mod en bil i det område. Ingen blev ramt, bekræfter Carsten Jansson, efterforskningsleder, Vestegnens Politi, til Ekstra Bladet.

- Hvor mange, der var i bilen, har vi ikke helt klarhed over. Men den ene har tilknytning til grupperingen i Tingbjerg. Vi ved ikke, om episoden kan kædes sammen med de andre skyderier, tilføjer Jansson.

Af hensyn til efterforskningen vil han ikke kommentere sagen yderligere. Men Ekstra Bladet erfarer fra kilder tæt på de kriminelle grupperinger, at det drejer sig om en 21-årig mand, centralt placeret i de forskellige konflikter, Tingbjerg-gruppen både har haft og pt har kørende.

Efter de første dages uvished omkring fjendebilledet i bandekrigen, tilskrives drabene på begge de 19-årige af kilder i miljøet til være begået af en gruppering fra bebyggelsen Værebro i Bagsværd i Hovedstadens nordvestlige udkant.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik