Bande-unge smides ud af boliger

Køge: Ifølge boligselskabet DAB har man for nylig sat to familier fra Ellemarken på gaden, hvor sønnerne har bandetilknytning, mens man i øjeblikket kører en retssag mod en tredje person, der ligeledes forventes opsagt af lejemålet.

Årsagen til, at de unge og deres familier får opsagt lejemålet er henholdsvis domme for våbenbesiddelse og hærværk begået i bebyggelsen.

Det sker for at skærpe sikkerheden og trygheden for de øvrige beboere.

- DAB vægter hensynet til afdelingens øvrige beboere højere end hensynet til de uskyldige medlemmer af de unge uromageres familie. Derfor er det lejemålet, der bliver opsagt, og ikke den enkelte unge, forklarer Jeanette Press, der er kommunikationsmedarbejder hos DAB.

I Ellemarken har bestyrelsen en tæt, løbende kontakt med både byrådet og politiet.

- Bestyrelsen følger med i, hvilke domme især de unge med tilknytning til banderne får. Vi får nys fra politiet, når dommene falder. Vi vil simpelthen ikke acceptere bandekriminalitet, siger formand Mickal Andersen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik