Baglandet støtter Lars Løkke

Der er medvind på hjemmebanen i Venstres bagland i Nordsjælland til Lars Løkke Rasmussen, som også får støtte fra en politisk modstander, når det handler om ikke at udskrive valg. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Mens finansminister Lars Løkke Rasmussen mærker modvinden i
diverse meningsmålinger fra tid til anden, så er hans eget
nærmeste bagland i Nordsjælland på ingen måder i tvivl om, at
han er den rette på posten som Danmarks statsminister efter
Anders Fogh Rasmussen, som er favorit til at blive NATOs næste
generalsekretær.

Frederiksborg Amts Avis har spurgt de lokale
formænd for Venstres vælgerforeninger i Nordsjælland om deres
forventninger til Lars Løkke som statsminister, og hvordan de
mener, Lars Løkke Rasmussen kan forbedre sin troværdighed og sin
opbakning i befolkningen. Svarene er meget klare, fra bl.a.
formanden for Venstre i Halsnæs, Hans Buur.

- Jeg kender ham og
opfatter ham som en af landets bedste og skrappeste politikere.
Han er god til at forhandle, og så er han lidt mere folkelig end
Anders Fogh Rasmussen, noget landet nok godt kan have brug for,
siger Hans Buur.Formanden for Venstre i Hørsholm, Thorkild Bang,
har store forventninger til Lars Løkke Rasmussen som
statsminister:- Jeg er overbevist om, at han vil gøre det lige
så godt som Anders Fogh Rasmussen, men bare på sin egen måde.

Lars Løkke har været arkitekt bag tre store reformer -
kommunalreformen, sundhedsreformen og skattereformen - så han
har vist, at han kan sit politiske håndværk. Rudersdals
Venstre-formand, Gitte Rasmussen, mener, at Lars Løkke Rasmussen
har lært af de ridser i lakken, han fik under bilagssagen.Mens
en samlet opposition kræver folketingsvalg i forbindelse med
statsminister Anders Fogh Rasmussens forventede afgang, så
afviser en af Lars Løkke Rasmussen politiske modstandere fra
gamle dage det forslag.

Det er forhenværende folketingsmedlem
for Socialdemokraterne, Carsten Bo Jensen, der i dag er medlem
af SF.- Det er fuldt forståeligt, at mange er vrede, bekymrede
og utrygge ved udsigten til at få Lars Løkke som ny
statsminister. Men at trække den så langt, som det sker i
øjeblikket, med henvisning til »manglende mandat« og »foragt for
demokratiet« er ganske enkelt noget polemisk og useriøst
sludder, siger Carsten Bo Jensen med henvisning til, at
socialdemokratiske statsministre tidligere har gjort det samme.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik