Bagerier sjusker med hygiejnen

Svamp, striber af skidt, mug, spindelvæv med døde edderkopper og et par kakerlakker. Det er ikke noget kønt syn, der møder kontrollanterne fra Fødevareregion Øst, når de er trådt ud i baglokalerne i flere sjællandske bagerier i år. Det skriver DAGBLADET Roskilde.

Både bagerier i Roskilde, Taastrup, Sorø, Herlufmagle og Næstved har haft så store problemer med hygiejnen, at fødevarestyrelsens kontrollanter har givet dem en sur smiley, bøder på op imod 10.000 kroner og krav om få forholdene bragt i orden omgående.
- De her ting er selvfølgelig ikke acceptable, og det er også derfor, vi har handlet, som vi har gjort, siger Henning Knudsen, fødevarechef i Fødevareregion Østs afdeling i Ringsted.
Inge Christensen er formand for bagerne i Region Sjælland under Bager & Konditormestre i Danmark, understreger, at der er tale om enkeltstående tilfælde. Hun tilføjer dog, at ethvert tilfælde af sjusk med hygiejnen er »fuldstændig uacceptabelt«.
- Hvis man som bager bliver knaldet på at sløse med rengøringen, er det ikke bare en boomerang, der ryger tilbage i hovedet på den enkelte bager. Det er noget, der rammer os alle sammen, siger Inge Christensen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik