Bæver-bolig er indflytningsklar

De første bævere i Nordsjælland skal bo i en bolig, som Skov- og Naturstyrelsen netop har opført. Den befinder sig på en lille holm i Holløse Bredning, der via Ramløse Å har forbindelse til Arresø.Til gengæld opgiver Skov- og Naturstyrelsen at sætte bævere ud alle de seks steder, som er udset til udsætning i dette efterår. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Udsætningen
vil i Holløse Bredning finde sted i skolernes efterårsferie,
hvor publikum får rig lejlighed til at følge, hvordan dyrene
kommer ud af transportburene og ind i deres nye
bæverhus.Udsætningssteder ved Vinderød Vig i Arresø,
Strødam-området nær Hillerød og i Gribskov ved Gribsø må vente
til næste år.Årsagen til denne prioritering er en klage, som
Landvindingslaget Karsemose i april indsendte over tre kommuners
tilladelse til udsætningen. Klagen blev i juli afvist af
Naturklagenævnet, men sagsgangen har forsinket projektet.-
Forsinkelsen betød, at den tyske naturforvaltning ikke kan nå at
indfange alle de bævere, som vi ønsker at udsætte. Nu satser vi
på en enkelt familie, som skal ud i Holløse Bredning. Hvis det
viser sig muligt at fange endnu en familie, skal den sættes ud i
Nørremose ved Kregme, siger skovfoged og vildtkonsulent Niels
Worm, Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik