En båd med tre personer meldes tirsdag eftermiddag sunket i farvandet syd for Malmø.
Den svenske søredningstjeneste har indledt en større redningsaktion i forsøget på at lokalisere de tre savnede.
Alarmen om de tre i nød kom klokken 14.30.
En dansk redningshelikopter deltager i operationen, og også Marinehjemmeværnet er aktiveret for at bistå den svenske indsats, oplyser Søværnets Operative Kommando.
Endvidere er redningsfolk fra Københavns Lufthavn i Kastrup indsat i aktionen, som styres af den svenske søredningstjeneste i Göteborg.
Her oplyser man til Ritzau, at man ikke ikke har nærmere viden om det fartøj, de tre befandt sig på.
Heller ikke de tre personers nationalitet har man viden om.