Babyer til tandlægen i Helsingør

Det er ikke kun børn og voksne, som skal til tandlægen hvert halve år. Nu skal også de helt små børn en tur til tandklinikken i Helsingør, skriver Helsingør Dagblad onsdag.

Siden sidste
efterår har Helsingør Kommunes tandplejer startet et nyt tiltag,
der skal oplyse kommunes småbørnsforældre om tandpleje og
tandhygiejne. Nu bliver alle børn indkaldt til en konsultation
sammen med deres forældre hos den lokale tandplejer, når børnene
er imellem 8-11 måneder gamle, så de professionelle kan kigge
forældrene over skuldrene og give dem gode råd. - Det er ikke et
overgreb at børste tænder på små børn, men der er mange
forældre, som ikke vil børste tænder på deres børn, hvis de for
eksempel skriger, fortæller Heidi Ortega fra Borupgårdskolens
Tandpleje.- Selvom et barn råber og skriger, så lader forældrene
jo heller ikke være med at skifte børnenes beskidte ble. Det er
det sammen med tandbørstning. Det er med at få inkorporeret
nogle gode vaner hos barnet, imens man stadig kan, ellers gør
man sig selv en bjørnetjeneste, siger Heidi Ortega.Udover at
hjælpe med tandbørstningen bliver barnets første besøg hos
tandkliniken også brugt til at diskutere kost, drikkevaner, sut
og andet relevant, der har en indflydelse på et lille barns
mælketænder. Indtil sidste år blev børnene først indkaldt, når
de var blevet to år. Men der er flere fordele ved at sætte
tidligere ind. - Mange mødre har orlov i et helt efter fødslen,
og det er ofte nemmere at få dem ind til en konsultation, før de
begynder at arbejde igen, siger Heidi Ortega.Samtidig får
forældrene en mulighed for at stille spørgsmål til tandplejerne,
hvis de er i tvivl omkring juniors tænder, og de kan samtidig få
at vide, om de gør noget forkert. - Mange forældre bliver
overraskede over, at modermælk giver huller i tænderne. Forældre
skal derfor helst holde sig fra at amme børn om natten - hvis de
har fået tænder, siger Heidi Ortega. Indtil videre har de fleste
forældre taget godt imod tilbuddet, og det er de færreste, som
ikke møder om hos tandplejerne.Børn får 20 mælketænder. De
første kommer omkring seks måneders alderen, og resten frem til
tre-års alderen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik