Årets leder bag løbsk overforbrug

Da lederen af Vognmandsparkens Børnehave i Roskilde, Lillian Gregersen, sidste år modtog prisen som årets kommunale leder i Danmark, var hun midt i et forbrug af dyre indkøb for tre gange så meget som hendes budget tillod.

Regnskaber fra 2010 viser, at hun blandt andet indkøbte designerlamper for 56.000 kroner og ompolstring af en doneret sofa for 45.000. I alt brugte børnehaven for 350.000 kroner med et driftsbudget på 120.000, skriver DAGBLADET Roskilde.
Den budgetansvarlige er lederen af daginstitutionsområde Østervang, Michael Preisler. Han forklarer, at varerne er bestilt uden hans viden og accept.
- Den pædagogiske leder er bestiller af varer. Når varen er leveret, skal jeg betale, siger områdelederen.
Han er løbende blevet bekendt med forbruget, efterhånden som regningerne tikkede ind, men kan ikke komme ind på, hvad der er gjort for at standse det, da det er en personsag.      Lillian Gregersen mener, at underskuddet er en konsekvens af områdestrukturen. Hun vil ikke forklare, hvorfor hun blandt andet har indkøbt designerlamper og ombetrækning af en sofa for 45.000 kroner, som der ikke var budget til.
- Jeg vil ikke udtale mig om det. Det bliver bare til, at man hænger mig op på det i stedet for, at jeg har været institutionsleder i 25 år og aldrig haft underskud, siger hun.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik