Arbejde på Køge Bugt Banen påvirker november-trafikken

S-togene på dele af strækningen mellem København og Køge vil i dele af november måned stå stille på grund af arbejde med kørestrømmen.

De rejsende, der dagligt bruger s-tog linjerne A og E skal måske overveje at tjekke Rejseplanen en ekstra gang, når de skal frem og tilbage i løbet af november. 

Der skal nemlig monteres køreledninger mellem nye kørestrømsmaster, samt udskiftes isolering i skinnerne på Køge Bugt Banen.

Og det betyder en stilstående togtrafik i de perioder, hvor der bliver svejset og justeret. Det oplyser Banedanmark. 

Arbejdet påvirker passagererne sydpå

I uge 45 vil der fra den 9. november om aftenen til og med den 11. november være indsat togbusser mellem Solrød Strand og Køge. 

I uge 46 fortsætter arbejdet igen, hvor samme strækning igen vil være spærret og erstattet af togbusser fra fredag den 16. november til og med søndag den 18. november. 

Desuden vil der være en række aftener, hvor man skal være opmærksom på at sydpå mod Køge, kan være ændrede afgangstider. Det oplyser Banedanmark.

Tjek Rejseplanen.dk

På grund af køreændringer opfordrer Banedanmark passerer til at holde sig opdateret på Rejseplanen.dk.

Der kan man følge med i, hvordan arbejdet vil påvirke togtrafikken, samt hvor og hvonår togbusserne bliver indsat.  

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik