Danske kvinder føder færre og færre børn, viser et netop offentliggjort fødselstal for 2012, der med knapt 58.000 børn er det laveste i flere år.
Til sammenligning blev der i 2008 født lidt mere end 65.000 børn, og selv om en del af forklaringen skal findes i de noget mindre årgange med fødedygtige kvinder, så bekræfter det seneste tal udviklingen.
Danskerne får 1,7 barn per familie, og det er ganske enkelt for lidt til at opretholde befolkningens aktuelle størrelse.
Forskere: "Mange venter for længe med at få børn"
Derfor opfordrer forskere fra Rigshospitalet i København i en kronik i onsdagens Politiken politikerne i Folketinget til at gøre en samlet indsats for at øge oplysning, forskning og samtidig gøre det mere attraktivt for unge par at stifte familie.
I indlægget fra Søren Ziebe, klinikchef ved Rigshospitalets Fertilitetsklinik, Anders Juul, professor og klinikchef ved Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion, samt forskeren Katrine Bay hedder det blandt andet:
- Mange venter for længe med at få børn, og stadig flere har brug for fertilitetsbehandling. Der er behov for at beskytte befolkningens frugtbarhed med viden, forebyggelse, forskning og behandling inden for det område, der nu har karakter af en folkesygdom.
Nutidens danske mænd har ringe sædkvalitet
De fleste par i Danmark ønsker sig, når de bliver spurgt, at få to til tre børn. Alligevel ender mere end hver femte mand og kvinde som barnløse. Hvordan er det kommet så vidt, spørger forskerne.
Undersøgelser viser, at nutidens danske mænd har ringere sædkvalitet, at god prævention hindrer uønskede graviditeter, og at kvindernes ændrede position på arbejdsmarkedet, høje uddannelsesniveau og uafhængighed betyder større kontrol med eget liv.
Men det betyder også, skriver forskerne i Politiken, at mens en kvinde i 1970'erne var gennemsnitlig 24 år, når hun fik sit første barn, er hun nu over 29 år. Også andelen af kvinder, der er over 35, når de debuterer som mødre, er steget.
