Antallet af børn i familier med alkoholproblemer eskalerer

Omkring 15.000 børn og unge i København vokser op i familier med alkoholproblemer.

Mens tallene falder i resten af landet, så ser billedet noget anderledes ud i København. Her får 15.000 børn og unge en opvækst præget af alkohol, viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen.

Det kan få store konsekvenser for børnene. Sundhedsstyrelsen anslår, at omkring halvdelen af de berørte børn og unge udvikler psykiske og eller sociale problemer, og ca. 10 % får videre en psykiatrisk diagnose. Konsekvenser der kan forsætte helt ind i voksenlivet. Derfor foreslår Dan Orbe fra Viden- og Kompetencecenter for Unge og Rusmidler i København at at der gøres endnu mere for at oplyse og forebygge i skoler og institutioner:

- En tidlig opsporing og indsats er vigtig. Så kan vi nemlig bedre reducere skadevirkningen af det her problem, siger Dan Orbe.

På landsplan vokser over 120.000 børn og unge op i familier med alkoholproblemer.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik