Anne Vang er klar til børn og unge

Anne Vang er som storfavorit klar til at tage livtag med et af de tungeste områder i Københavns Kommune, nemlige Børne- og Ungdomsforvaltningen, oplyser P4 København.

Socialdemokraternes politiske ordfører fik et rigtigt godt valg med 3605 personlige stemmer. Det er næstbedst på den socialdemokratiske liste efter Frank Jensen.
Og både den nuværende Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jakob Hougaard og en anden vælgerfavorit Ikram Sarwar støtter ifølge Berlingske Tidende op om Anne Vang som socialdemokraternes anden borgmester.
Hvis Venstres Pia Allerslev som forventet beholder sin post som kultur- og fritidsborgmester tager socialdemokraterne formentlig Børne- og ungdomsborgmesterposten, som er den forvaltning med flest ansatte.
Og det vil Anne Vang gerne:
- Jeg synes, Børne- og ungdomsborgmesterposten er utroligt vigtig og også lidt svær. Det er et af de områder, som har allerstørst betydning for københavnerne. Kan man få passet sine børn, er folkeskolen så god, at vi får dygtige børn? Det er et område, som har brug for en socialdemokrat, siger Anne Vang til P4 København.
Socialdemokraterne i København afgør reelt, hvem der skal have borgmesterposten torsdag aften ved et delegeretmøde, hvor alle kredse i hovedstaden er repræsenteret.
Den formelle afgørelse træffes dog af et konstitueringsudvalg senere.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik