Anklager: Fire år ekstra til Brixtofte

Peter Brixtofte skal mindst fire år i fængsel ud over de to års fængsel, som han allerede afsoner, lød kravet fra anklageren i Østre Landsret.

Østre Landsret skal slå hårdt og kontant ned på de
forbrydelser, Farums borgmester Peter Brixtofte begik sammen med
sin ordførende direktør Leif Frimand Jensen, sagde
bagmandspolitiets souschef, vicestatsadvokat Flemming Denker i
sin procedure i dag. Det skriver jp.dk.
"Handlingerne er særdeles alvorlige og farlige for et
demokrati. Hvis ikke der reageres strengt, hårdt og kontant,
risikerer vi at ende i et samfund, som vi kender andre steder
fra i verden, og som er typisk udansk," sagde Flemming Denker.
Peter Brixtofte sad som borgmester i 17 år, men blev
korrumperet af magten. Intet var for godt til Farum, slet ikke
inden for sportens verden, og hvis regler stod i vejen for at nå
målet, blev de tilsidesat af borgmesteren, der opførte sig
enevældigt og overtrådte fundamentale principper i et demokrati
og retsstat, sagde anklageren.
"Denne sag drejer sig ikke kun om noget, der kan gøres op i
kroner og ører. Den drejer sig om et frontalangreb på de
legalitetsværdier, som vores retsstat bygger på. Den drejer sig
om en borgmester, som køligt sætter alle principper og
mekanismer i det kommunale selvstyre ud af spil. Den drejer sig
om et kollaps i den "mini-retsstat, som en kommune jo er og skal
være," sagde Flemming Denker.
Anklageren kræver Peter Brixtofte dømt for tre tilfælde af
groft mandatsvig, herunder for at have berigt sig selv med vin
og mad uretmæssigt for mindst 2,1 mio. kr., samt for fem
tilfælde af embedsmisbrug, skriver jp.dk.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik